Indledning
Aminas breve er en dansk roman som er lavet i 2005 af forfatteren Jonas T. Bengtsson. Jonas T. Bengtsson er en dansk forfatter på 45 år som bor i København.
Hans debutroman var Aminas Breve, og siden den kom ud i 2005 har han udgivet romanerne Submarino, Et eventyr og fra blokken. Han vandt BG Banks Debutantpris for Aminas breve i 2005.
I Aminas Breve følger vi hovedpersonen Janus, som er skizofren. Han har været på den lukkede i 4 år, og endelig får han lov til at komme ud derfra.
En af Janus eneste livliner på den lukkede var brevene han fik fra Amina. Men hvorfor stoppede hun med at skrive? Hvad var der sket? Det ville Janus finde ud af.
Mens han har sygdommen lige i hælene gør han alt hvad han kan for at finde Amina. På rejsen møder han gamle venner og nye fjender.
Aminas breve bliver fortalt fra en af samfundets blinde vinkler, og tager et særligt emne op som meget få mennesker har lyst til at snakke om eller kan relatere til, nemlig det at have en psykisk lidelse som følger efter en overalt som man ikke kan slippe af med.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
Arbejdsspørgsmål: 3
Kapitel 1: Indledning 3
Kapitel 2: Plot og komposition. 3
Kapitel 2.1: Tidslinje 4
Kapitel 2.2. Fortalt tid og fortælletid. 5
Kapitel 3: fortællertype og fremstillingsformer. 6
Kapitel 4: Persongalleriet 6
Kapitel 5: Miljø 8
Kapitel 6: Genre og skrivestil. 9
Kapitel 7: Sympati 10
Kapitel 7.1: Hvordan hænger det sammen med temaet? 10
Kapitel 7.2: Budskab 11
Kapitel 8: Perspektivering 11
Kapitel 8.1: Det postmoderne samfund 11
Kapitel 8.2: Det danske velfærdssamfund 11
9. Anmeldelse 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kapitel 2.1: Tidslinje
● Janus bliver udskrevet fra den lukkede, efter at have tilbragt 4 år der.
● Janus starter sin jagt efter Amina ved at kigge på de tidligere breve, for at finde spor eller ledetråde til hvad der er sket med hende.
● Janus tager hjem til Aminas gamle lejlighed for at finde hende, men han får af vide hun er blevet gift for omkring et halvt år siden.
● Janus stjæler en gammel blå bog fra en af hans tidligere venner, hvori Amina er, og Aminas veninde Maria er, som han ringer til for at finde mere information omkring hvor Amina er
● Janus begynder at hans skizofreni begynder at blusse op, da han hører den såkaldte “nisse” som er i hans hoved.
● Janus mødes med Maria hvor Han får af vide at Amina ville ikke giftes med sin fætter og flyttede nordpå uden for København.
● Janus tager op nordpå for at besøge Aminas gamle lejlighed. Han finder så ud af at hun er blevet smidt ud, fordi der var en mand som begyndte at komme ret ofte.
● Janus tager hen til det asylcenter Amina har fået hjælp fra, men de gider ikke at hjælpe ham.
● Aminas søster Gülden kommer hjem til Janus og fortæller ham om at det ikke blev til noget med fætteren, men at hun har mødt en ved navn Erkan som højest sandsynligt slår hende. Gülden
---
Kapitel 3: fortællertype og fremstillingsformer.
I Aminas Breve er der gjort brug af en 1. persons fortæller, som selvfølgelig er en jeg-fortæller.
Det er Janus der er jeg-fortælleren, så vi får alt at vide ud fra hans synsvinkel. Det betyder også at vores viden bliver lidt begrænset, da vi ikke får andres meninger og holdninger.
Der er et par forskellige fremstillingsformer i Aminas breve. Situation (scenisk fremstilling) er den af dem.
Hvis man ser bort fra flashbackene er vi i midten af handlingen hele tiden, og vi følger altid Janus i det han laver lige nu.
Beskrivelse er også en fremstillingsform som bliver brugt meget i bogen. Vi får meget tit beskrevet situationerne og stederne meget grundigt.
Et eksempel er da Janus kommer hjem til Anna, der får vi beskrevet meget detaljeret at hun har en sort t-shirt på med pletter af sort maling, hendes hår er blevet længere og hun har lyse dreadlocks der ligner garn.
Der er også brugt gengivelse af tanke og tale, da der er rigtig meget direkte tale i teksten, når Janus snakker med nogle.
F.eks. da Janus torture Mahmud bliver der brugt direkte tale, der er et stykke som lyder således: “Hvorfor vil du ha’ hans adresse.”
“Der er ikke nogen gengældelse i det, han skylder mig ikke penge.” “Men hvorfor?” “Det kan jeg ikke fortælle dig.” Den sidste fremstillingsform der er blevet brugt er refleksion.
Refleksion bliver brugt når Janus gør sig nogle tanker om en situation. F.eks. da Mahmud og hans venner smadre Janus, tænker Janus på et tidspunkt, at han holder op med at tænke .
Skriv et svar