Indledning
Romanuddraget Submaino er skrevet af Jonas T. Bengtsson i 2007. Romanen handler om to brødre, som begge er institutionsbørn, som vokser op i et hjem, hvor moderen ikke er tilstede og er misbruger.
Det medvirker at brødrene fra en tidlig alder lærer at passe sig selv. Brødrene skal selv skaffe kost og stå for pasningen af deres lillebror.
Romanen er delt op i 2 dele, del 1 hvor man hører om deres barndom og del 2 hvor de voksne. I 2. del hvor brødrene er voksne, bor Nick på et pensionat på Nørrebro efter en voldsdom.
Hans bror er narkoman og prøver at forsørge og få en dagligdag til at fungere for hans søn Martin.
Romanen bringer mange svære emner, temaer og problemstillinger på banen. Jonas T. Bengtsson skriver om druk, narkomisbrug og svigt fra både forældre og det offentlige system.
Historien bliver fortalt fra brødrenes synsvinkel, dette gør at man ser og mærker hvilken påvirkning moderens alkoholmisbrug har på dem.
Man kommer helt tæt på deres problemer, både de store, som hvordan man tager sig af et spædbarn og de små, som hvordan man stjæler uden at blive opdaget.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Romanens to hovedpersoner er Nick og hans bror. De to brødre er institutionsbørn og tvunget til at være sammen ”Vores nye mor fortalte os, at vi var brødre.
At ham den anden dreng var min lillebror. Han var større end mig, bredere over skuldrene. Først troede vi ikke på hende, det måtte være omvendt.
Denne fremmede kvinde vidste ikke, hvad hun talte om. Det var heller ikke vigtigt, vi var begge institutionsbørn, vant til at størrelse er vigtigere end alder.
Vi følte os ikke som brødre.” (s. 2. l. 25). Dog lærer de 2 brødre hurtig at holde af hinanden og står sammen, da hele nabolaget begynder at kende dem som de uartige brødre og derfor omtaler dem som brødre.
”Din bror har smadret kineserens ruder. Din bror har ravet min søster i dåsen. Din bror har hugget min cykel / slangebøsse / walkman. Så vi var brødre.
- Ender med at være brødre fordi at alle siger de er.” (s. 2 l. 35). Selvom brødrene ikke rigtig er brødre, får de et meget tæt forhold, og man kan mærke de virkelig holder af hinanden, på deres egne sære måde.
Eksempelvis planlægger de deres mors død sammen, dette gør de både for at få tiden til at gå, men også for at havde noget fælles de kunne være sammen om.
”Vi hadede hende ikke. Ikke endnu. Vi var opfindsomme.” (s. 12 l. 208) Dette fællesskab kan man se ved at Jonas T. Bengtsson benytter ordet VI, så ofte i sætningen ovenover.
De to brødre prøver at hjælpe hinanden ved at lave sjov med de svære ting i livet, eksempel ”Han lå halvt ned, lå oven på sin datter, helt klemt. Kneppe, kneppe, hviskede Nick til mig, og vi grinte.” (s. 5 l. 95)
Brødrene har et ønske om at være en normal familie som behandler hinanden godt, dette ses blandt andet i scenen, hvor de ligger og drømmer sig væk og forstiller sig, at de ser en film.
“Om aftenen lå vi på sengen og forestillede os, at loftet var et kæmpestort fjernsyn. Vi forestillede os, hvad de viste. Hvad vi gerne ville se.
Mange nætter så vi Ud at køre med de skøre”(s. 8 l. 43). Men brødrenes liv er langt fra det normale, deres rolle i familien er byttet helt rundt.
Brødrene står for i en tidlig alder, selv for at lave mad, imens deres mor drikker på et af de lokale værtshuse. Eksempel ”Når vi blev sultne, var der tre forskellige værtshuse, hun kunne være på.
Så fandt hun en tyver frem. Makrel i tomat, rugbrød. Først på måneden kunne nogle af de andre gæster på baren være generøse.
Skriv et svar