Indledning
Indenfor de seneste år, er flygtningeproblematikken blevet et varmt emne og for mange en presserende problematik rundt omkring i verden.
Også Danmark og de øvrige nordiske lande har været nødsaget til at forholde sig til denne problematik.
Forfatter Jonas Eika stiller, i sin takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris-overrækkelse, spørgsmål ved magtelitens rolle i den henseende. Han erklærer at den danske stat er racistisk.
Jeg ønsker i denne opgave at belyse dele af Jonas Eikas hårrejsende tale, med følgende problemformulering for øje:
Virker Jonas Eikas tale troværdig og har han troværdighed nok, til at nå ud med sit budskab til sine modtagere?
Inden analysen af disse dele af hans tale, vil jeg kort beskrive forfatteren og herefter Nordisk Råds litteraturpris.
Dette som forforståelse for den efterfølgende analyse. Efter analysen følger en kort perspektivering og konklusion.
God læselyst
Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering: 1
Jonas Eika (redegørelse) 2
Nordisk råds litteraturpris (redegørelse) 2
Jonas Eikas takketale blev et politisk manifest. Men nåede budskabet ud til dem der lyttede? (analyse) 3
Er Jonas Eika alligevel nået ud med sit budskab? (perspektivering) 6
Enten-eller, eller? (konklusion) 7
Litteraturliste 8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jonas Eikas tale ved Nordisk Råds litteraturpris-overrækkelse, står i stor kontrast til juryens motivation for at kåre ham til årets litteraturprisvinder.
Den objektive udlægning af den politiske samtid i hans novellesamling Efter solen brydes i hans tale med kraftfulde og subjektive ytringer.
Hans tale bliver i høj grad en platform for hans egen synspunkter om verdens tilstand.
Jonas Eika fremstår som en troværdig taler (etos), i det han netop har udgivet en novellesamling som også udtrykker ubehag ved verden som den er og fremtiden som den kommer.
Endvidere giver den anerkendte Nordisk Råds litteraturpris ham et godt afsæt for at være en troværdig taler.
Han er med denne pris allerede blåstemplet og har en bred opbakning i ryggen, når han stiller sig op på talerstolen.
Talen holdes i en sal med et kæmpe publikum, heriblandt Danmarks nuværende statsminister Mette Frederiksen og andre nordiske ledere.
Jonas Eikas tale - som skulle udgøre en takketale, bliver pludselig til en politisk tale. Han bryder traditionen og takketalens genrekonvention og bruger i stedet sin talerstol til at kritiserer det eksisterende politiske system.
Dette kup, må være med til at skærpe salens lyttere. Han indleder dog talen med at sige tak. Tak til sine nærmeste.
Men øjeblikket efter går han politisk og roser, med en direkte kritik af aftenens indbudte, sine nære for ”ikke at tjene den herskende orden”.
Scenen er sat og salens opmærksomhed fanget, inden opstarten på hans 5 min lange svada. Jonas Eikas hovedpointe og anke er, at den danske statsminister og nordiske politikere har håndteret flygtningekrisen uden hjerte og med en retorik og politik, der har splittet familier og gør mennesker fattige.
Han angriber direkte Mette Frederiksen, når han siger at ”i Danmark har vi statsracisme”. Selve setuppet, hvor den ”lille mand” står på talerstolen foran nordens magtelite, vender op og ned på politikernes position.
Pludselig har den lille mand, for en kort stund ordet og dermed magten. Vel og mærke med den etos en anerkendt pris giver ham i ryggen.
Dette øjeblik benytter Jonas Eika til at lade politikerne stå på mål for deres egne politiske overbevisninger.
Skriv et svar