Indledning
Hej mor. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville få den ide at skrive et brev til dig, du er jo trods alt død.
Efter din død har jeg lukket mig selv inde, og har ikke rigtigt haft kontakt til min søster, far eller andre mennesker for den sags skyld.
Helt fra der hvor jeg var lille, havde jeg hele tiden fået at vide, at jeg var mindre værdig, du tænkte kun på min søster, og du puttede hende altid i første række.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvis du havde været bare en smule interesseret i mig, ville du måske vide, at jeg for første gang i mit liv havde fundet en, som gjorde mig glad, en jeg troede jeg skulle være sammen med resten af mit liv.
”Du har ingen værdi længere” Behøver jeg at sige mere. Ingen værdi. Det som jeg troede jeg havde fortrængt, kom ud af sit skjul og angreb.
Den dag jeg så far i den fremmede opgang, tænkte jeg ikke over konsekvenserne, det var derfor jeg sagde det til dig.
Jeg følte det var underligt at se ham i en anden opgang end vores, så jeg blev jo nødt til at sige det til dig. Jeg ved godt, at du bebrejder mig for, at dig og far skiltes, og det kun gjorde vores situation værre.
Jeg var jo kun et barn og tænkte ikke så meget over det, men jeg kunne mærke, den store grøft imellem os blev større, og hvordan du så min søster som en ædelsten.
Det gik for alvor op for mig hvor usselt vores forhold var, dengang du fortalte mig, at du havde foræret en ny lejlighed til min søster.
Ja hun fik den ligefrem foræret. Hele min verden gik i stå, da ordene kom ud af din mund, du har foræret en ny lejlighed til min søster, og hvad får jeg.
Jeg er, og har altid været ligeglad med den lejlighed, men det har været et tegn til mig at, du ikke havde skænket mig en tanke, men hvad ved jeg, det har du jo aldrig gjort.
Skriv et svar