Indledning
Jeg har valgt at dykke ned i dette emne, da jeg finder det bemærkelsesværdigt, hvordan Hitler formåede at omsætte sine politiske strategier og magt til handling.

Jeg undres dog over, hvordan det var muligt for Hitler at vinde en hel befolknings opbakning til sin ekstreme ideologi og politiske dagsorden.

Hans taleevner var på en eller anden måde så indtagende, at han synes at have haft evnen til at fortrylle den forsamling, han stod foran.

På en vis måde fascinerer det mig også, at det overhovedet var muligt for ham at transformere tyskernes kollektive opfattelse af verden og overbevise dem om nødvendigheden af en tysk verdensdominans, samt den grusomme forestilling om udryddelsen af jøderne.

I denne opgave ønsker jeg derfor at udforske, hvordan Hitler og NSDAP erobrede magten i 1933, og ikke mindst hvordan de formåede at fastholde den.

Indholdsfortegnelse
Abstract
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Redegørelse
Analyse
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Med fokus på de racemæssige konflikter vil jeg foretage en analyse af Hitlers syn på racer. Under et afgørende møde for DAP (Deutsche Arbeiterpartei) i februar 1920 præsenterede Hitler et nyt partiprogram med 25 punkter.

Senere, i august 1920, ændrede partiet sit navn til Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP). Det fremgår tydeligt af dette partiprogram, at spørgsmålet om nationalitet og race var en væsentlig kerne i partiets dagsorden.

Dette indebærer, at Tyskland kun skulle forbeholdes dem, der kunne bidrage positivt til nationen - altså folkefæller. "Kun folkefæller kan være statsborgere. En folkefælle er kun en person med tysk blod i årerne, uafhængigt af trosretning.

Det er derfor umuligt for en jøde at være en folkefælle." Derudover fremhæves det i punkt 7 i partiprogrammet, at "Hvis det ikke er muligt at forsørge hele statens befolkning, skal borgere fra andre nationer forvises fra riget."

Ifølge NSDAP bør der således være en klar skelnen mellem tyske statsborgere og personer, der ikke er tyske statsborgere. Dette princip begrundes også yderligere i punkt 8 og 9 i partiprogrammet.

I 1923 fejlede Hitler med sin såkaldte "Ølstuekup", hvor han erklærede sig selv som leder af en ny national regering for Tyskland. Dette førte til hans anholdelse og en dom på fem års fængsel.

Imidlertid blev han løsladt efter kun 13 måneder. Under sit fængselsophold skrev Hitler bogen "Mein Kampf", der blev udgivet i 1925. I denne bog beskriver han sine politiske og ideologiske holdninger samt hans synspunkter på forskellige aspekter af livet.