Indledning
Ved en folkeafstemning torsdag d. 23 juni 2016 besluttede Storbritanniens borgere, at de ikke længere ville være en del af EU. Det kom som et chok for hele EU og ikke mindst Storbritanniens borgere, da meningsmålingerne op til folkeafstemningen tydede på, at Storbritanniens borgere ville stemme for at blive i EU.3

Afstemningen var tæt, og en stor del af Storbritanniens befolkning så mange fordele ved at være en del af EU. Brexit har derfor efterladt et splittet Storbritannien.

Nu er det op til Storbritannien at finde ud af, hvordan de skal komme igennem denne proces, og om de skal stræbe efter fuldstændig selvstændighed eller stræbe efter at få lavet en aftale med EU.

Denne opgave vil indeholde en redegørelse af forskellige årsager til at Storbritannien har valgt at forlade EU, en diskurs- og retorisk analyse af Nigel Farages debatindlæg “Why we must vote LEAVE in the EU referendum”

og til sidst en vurdering af hvilke politiske og økonomiske konsekvenser Brexit vil få for Storbritannien, med inddragelse af Theresa May’s tale d.17.1.17 og med fokus på konsekvenserne ved, at de måske ikke længere vil være en del af EU’s indre marked.

Indholdsfortegnelse
Abstract: 2
Indledning: 3
Redegørelse: 3
- EU og det indre marked: 3
- Immigration til Storbritannien: 4
- Økonomiske tilskud til EU: 4
- Geografiske, demografiske og sociale forskelle i Storbritannien: 5
Analyse: 5
- Diskursanalyse: 6
- Retorisk analyse: 6
- Opsamling: 8
Vurdering: 8
- De tidlige konsekvenser: 9
- Ud af det indre marked: 9
- Et mere globalt Storbritannien: 10
- Splittelse indbyrdes: 11
- Opsamling: 11
Konklusion: 12
Litteraturliste: 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Immigration til Storbritannien:
Der kan være masser af fordele ved det indre marked, men dem føler en stor del af Storbritanniens borgere ikke, at de får del i.

Problemet for Storbritannien er, at der er utroligt mange der immigrerer dertil, faktisk hele 596.000 mennesker heraf 268.000 EU borgere i 2016.11 Migrationsproblemet er voksende, og det lader til at borgerne har flere grunde til at synes, at dette er et stort problem for landet.

Immigranterne, fra især de østeuropæiske lande, tager de nuværende borgeres jobs, fordi de er villige til at arbejde for en lavere løn.

Derudover kan Storbritannien ikke følge med i antallet af immigranter, der ankommer til landet, og derfor kan det i nogle landsdele være svært for borgerne at få plads til deres børn i landets skoler, og det kan tage lang tid at få en tid hos lægen.

12 Sidst men ikke mindst er Storbritanniens borgere også utilfredse med, at alle EU-borgere kan immigrere til landet, uden nødvendigvis at ville arbejde eller studere der, men komme som velfærdsturister for at få del i nogle af Storbritanniens velfærdsydelser.13

En af de stærke argumenter i Leave-kampagnen var, at hvis Storbritannien forlod EU, så ville det blive muligt for Storbritannien at få kontrol over immigrationen til deres land.

De ville selv få mulighed for at vælge, hvem de ville velkomme til deres land baseret på den immigrerendes formål i stedet for at basere det på EU’s regler om det indre marked.14

Økonomiske tilskud til EU:
En anden årsag, til at Storbritanniens befolkning er utilfredse med at være en del af EU, er de mange tilskud som Storbritanniens giver til EU uden at få en specielt stor del af det igen.

Storbritannien bidrager indirekte med omkring 350 millioner pund om ugen til EU, og de får mindre end halvdelen af dette tilskud igen, samtidigt med at de ikke har nogen direkte indflydelse
på, hvad tilskuddet skal gå til.15

Det kan være svært for de britiske borgere at se fordelene ved at være en del af EU, når man som nation bidrager med meget mere, end man får igen.

Geografiske, demografiske og sociale forskelle i Storbritannien:
Efter folkeafstemningen stod det klart at Storbritannien var uenige, både geografisk og demografisk set.

London, Scotland og Nordirland viste med deres stemmer det største ønske for at forblive en del af den Europæiske union, mens resten af Storbritannien havde blandede holdninger.16 75% af unge under 24 der stemte, stemte for at forblive en del af EU, mens de ældre fra 50 år og opefter stemte for at forlade EU.17

Derudover viste det sig også, at borgerne med en høj uddannelse ønskede at forblive en del af EU, mens borgere med en lavere uddannelse ønskede at forlade EU.18

Generelt set er det de mere socialt udsatte, der har ytret ønske om ikke længere at ville være en del af EU. De mennesker, der hverken økonomisk eller socialt set har store problemer, har ikke set EU som en dårlig ting for Storbritannien

men de socialt udsatte i Storbritannien, der længe har følt, at de ikke er blevet lyttet til af politikerne i landet og har oplevet at immigranterne fra resten af EU er kommet og taget deres jobs og kommet foran i køen til at få hjælp,19 det er de mennesker, der endelig har følt, at de er blevet lyttet til politisk set.20