Indholdsfortegnelse
Opgave 1
- Hypotese 1
- Hypotese 2
- Hypotese 3
Opgave 2
Opgave 3
Opgave 4
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Opstil 3 hypoteser, på baggrund af tabel 1, der kan forklare sammenhængen mellem partivalg og holdning til hvorvidt højere indtægter skal beskattes hårdere. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Hypotese 1
Enhedslistens vælgere mener at højere indtægter skal beskattes hårdere, eftersom disse skattehævelser vil skabe mere økonomisk lighed i samfundet.
Enhedslistens vælgere er den vælgergruppe, der i højest grad er enige i, at højere indtægter skal beskattes hårdere, eftersom som 53,9% er helt enige i det fremviste udsagn ” Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag”.
Dette kan skyldes at Enhedslisten vælger identificere sig med den socialistiske ideologi, som er en stor fortaler for en omfordeling, der skal skabe mest mulig økonomisk lighed, hvilket er en central fordelingspolitik i partiet.
En hårdere beskatning på folk med højere indtægter, vil omfordele de ”riges” penge, via statsmagten, til de ”fattige”, gennem blandt andet, SU, kontanthjælp og dagpenge.
Dette vil sørge for at de rige bliver fattigere, og at de fattigere bliver rigere. En støttende adfærd til en højere beskatning af ”rige” borger
er samtidig også et generelt kendetegn for socialismen, hvilket demonstrerer partiets/vælgerenes venstreorienterede fordelingspolitik.
---
I den første talrække får vi fremvist USA sammenhæng mellem BNP og CO2-udledning. Vi kan se at de har en BNP på omkring 57.000 USD, og en CO2 udledning pr. indbygger på 15.500 kg i 2016.
Spanien har derimod en BNP på 26.000 USD, og en udlednings af CO2 på 5250 kg pr. indbygger i 2016, hvilket er en tredjedel af USA CO2 udledning, til trods for en halv så stor BNP.
Storbritannien har en gennemsnittelig BNP på 41 tusind dollars pr. person og en CO2 udledning på omkring 5777 kg pr. person i år 2016
hvilket er en 50% højere BNP-pr indbygger, end Spanien, selvom de kun udleder 500 kg CO2 mere pr indbygger. Tyskland har en gennemsnittelig BNP på 42.000 USD og en CO udledning pr person på 8840 kg i 2016
hvilket er en høj BNP pr CO udledning, ift. Danmark der har en BNP på 54600 USD pr. indbygger og en CO2 udledning på 15500 kg pr person i 2016.
Dog har Belgien til trods for en BNP på 42.000 USD-pr person en CO2 udledning på 8550 kg pr person i 2016. Holland har en gennemsnittelig BNP på 46.000 USD-pr person og en CO2 udledning på 10000 kg pr person i år 2016.
Denne kurve følger Portugal stort set lineært, eftersom de har en halv står stor BNP på 20.000 USD og en halv så stor CO2 udledning pr person i år 2016, altså 5000 kg.
I skemaet får vi vist en generel tendens til at lande med en højere gennemsnittelig BNP, også vil have en større udledning af CO2 pr person.
Denne tendens skyldes at lande der lever i høj konjunktur typisk har en højere produktivitet, hvilket resultere i et højere forbrug. Den høje produktivitet afspejler sig positivt i BNP ‘en, selvom den har den negative effekt
nemlig at udlede mere CO2 pr indbygger. Vi ser i skemaet eksempler, såsom Danmark og USA, som begge er landet der i 2016 oplever høj konjunktur, og dermed har en højere BNP og en højere udledning af CO2 pr.
indbygger, modsat lande som Spanien og Portugal, der oplever lav konjunktur i 2016 og, dermed har en lav produktivitetsevne
hvilket resultere i en manglende kapacitetsevne, hvoraf efterspørgslen og forbruget falder, som afspejler sig negativt i BNP ‘en, og dermed resultere i en lavere CO2 udledning pr person.
Skriv et svar