Indholdsfortegnelse
Fællesdel:
Besvarelse Af 1a:
Besvarelse Af 1b:
- Hypotese 1:
- Hypotese 2:
- Hypotese 3:
Delopgave B:
- Besvarelse Af Spørgsmål 2:
- Besvarelse Af Spørgsmål 3:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
FÆLLESDEL:
Denne afsnit er baseret på to dele, som er 1A og 1B. I Afsnit 1A skal der genereres en graf med lineær regression baseret på dataene fra tabel 1. Næste dele indebære 3 hypoteser med faglig begrundelse ud fra tabel 2.
Besvarelse af 1A:
I løbet af rigtig mange år kan man se en nedadgående tendens når det omhandler opbakningen til demokratiet, hvilket har på tværs af mange lande været faldende.
Borger er efter hånden begyndt at være ligeglad med demokratiet på baggrund af flere faktorer. Selv et land som Grækenland der har verdens ældste demokrati, er borgerne stadig skeptiske over for hvorvidt man kan forbedre ens levestandarder.
Dette ser vi nemlig i tabel 1, hvor vi har en lineær regression. Her er alle disse datapunkter, lande på tværs af verden.
X-aksen viser os andelen, som ikke mener at det er muligt at forbedre ens levestandarder, hvor y-aksen viser opbakningen til demokratiet.
Det er meget tydeligt at se at der er en negativ sammenhæng mellem grafens akser. På baggrund af tendenslinjens ligning ser vi at den hælder negativt.
Dens hældningskoefficient er nemlig på -0,692%. For hver gang holdningen til om man kan forbedre sin levestandard vokser med 1, ville støtten til demokratiet uheldigvis falde med hældningskoefficienten.
En årsag til den manglende opbakning til demokratiet kan blandt andet være mangel på rettigheder i et demokratisk samfund.
I Danmark går vi meget op i individets rettigheder. Det kan være alt fra politiske rettigheder til frihedsrettigheder og sociale rettigheder, hvilket ikke er tilfælde i andre lande.
Derfor ville individet ikke opleve fordelene i at have rettigheder, hvilket ville resulteret i mangel på opbakning for demokratiet. Som det ses i grafens r^2 værdi er den på 0,6614 dvs. 66,14%.
Dette betyder altså at det er kun 66,14% at variationen der kan forklares ud fra den nedstående graf. Det restende procentpoint kan forklares ud fra andre faktorer.
---
I spørgsmål 2 skal der fortages en undersøgelse på baggrund af materialet i bilag B1, hvilket består af 4 tabeller samt 2 figur.
Hertil er der lavet beregninger ud fra tabel 4, som skal understøtte opgavebesvarelsen. Herudover skal der impliceres viden om social differentiering og kulturelle mønstre.
Strukturen på denne besvarelse er sådan, at ud fra materialet i B1 kan der opstilles tre katografier: økonomi (tabel 1,2 og figur 1,2) , Uddannelse (tabel 3)
og fængsel (tabel 4). Hver af disse emner, for et afsnit for sig. Besvarelsen rundes af med en opsummerende konklusion.
Økonomisk ulighed er begyndt at tage overhånd mange steder i verden, især i USA. De sorte i USA har en massiv modvind når det omhandler deres økonomi i forhold til de hvide.
Man ser et tydeligt tegn på diskrimination hvilket giver de sorte mindre jobsikkerhed på arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser viser at hvide tjener gennemsnitlig mere end de sorte, trods det samme uddannelsesniveau.
Hertil kan tabel 1 inddrages, der viser løngabet mellem hvide og sorte i USA, fordelt på højeste fuldførte uddannelse fra periode 2007-2019.
Som det kan aflæses fra tabellen, betragtes der at en hvid med en mellemlang eller lang videregående uddannelse tjener 19,2% mere end en sorte med samme uddannelse i 2007.
Typisk forventer man at denne slags ulighed bliver forbedret gennem årene, dog er det ikke tilfældet her.
Tværtimod ser vi en forhøjelse i løngabet i 2019. en hvid i 2019 med mellemlang eller lang videregående uddannelse tjente 22,5% mere.
Det er en forøget procentdel med 3,3% ift. 2007. Årsagerne til denne ulighed indenfor løngabet er utallige. Dog er der en hovedfaktor der spiller og har spillet en stor rolle i USA.
Nemlig diskrimination. Mange arbejdspladser udøver forskelles behandling, når de skal til at ansætte eller give løn.
Mange fortrækker at ansætte en hvid fremfor en sort, fordi man har den forestilling om at en hvid er langt mere elite og intelligent.
I mange tilfælde vælger man også give en højere løn til en hvid fremfor en sort selv hvis de har ydet den samme arbejdsindsats, hvilket igen er et tydeligt tegn på de fordomme man har om de sorte baseret på deres udseende og oprindelse.
At de sorte tjener mindre end de hvide, kan tydeligt også afspejles i deres nettoformue. Her er der nu tale om formueulighed.
Denne ulighed kan man se i tabel 2 der viser den formuelighed der er i USA, fordelt på etnicitet i 2016. Tabel 2 viser et tydeligt tegn på at de hvide har flere goder end de sorte.
Dermed er de hvide også i stand til flere ting end de sorte samt har de langt flere muligheder i livet. Den lave nettoformue for de sorte skyldes igen at de ikke for et ordentlig løn, eller overhovedet bliver ansat.
Dette resulterer i at sorte har langt mere tendens til at leve i fattigdom. Figur 2 viser fattigdomsraten blandt de hvide og sorte i USA fra 2010-2016. Som forventet ser vi at de sorte ligger øverst i grafen.
Skriv et svar