Opgavebeskrivelse
Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til offentlige udgifter til løsning af miljøproblemer, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Indholdsfortegnelse
Hypotese 1:
Hypotese 2:
Hypotese 3:
Stemmeadfærden i rød blok:
Vælgergrupperne i rød blok:
Deres baggrund:
Uddannelse:
Ansættelse:
Deres politiske holdninger:
Fordele og ulemper hvis Socialdemokratiet er policy-seeking:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hypotese 1:
De røde partier har en tendens til at tiltrække vælgere, der foretrækker
at der bliver brugt flere penge på at forbedre miljøet, fordi disse vælgere mener, at røde partier er bedst til varetage de miljømæssige problemer.
Der er stor forskel på de politiske blokke og deres fordelings- og værdipolitik. Det ses blandt andet, eftersom et flertal af rød bloks vælgere (fra 57 % til 90 %) mener, at der bruges for lidt penge på at løse miljøproblemerne.
Derfor mener blå bloks vælgere derimod modsat, at der bruges et passende beløb, som er henholdsvis mellem ca. 46% og 58 %.
Dette kan skyldes, at de blå partier typisk ikke går lige så meget ind for, at statens udgifter stiger som medfører at skatten også stiger.
Hypotese 2:
Alternativets vælgere ligger sig i spidsen for det parti med flest stemmer indenfor, at det offentlige skal bruge flere penge på at løse miljøproblemerne, fordi det er Alternativets mærkesager.
Derfor giver det mening, at de vælgere som ønsker der skal benyttes flere penge på miljøet, vælger et parti som Alternativet (90,9%).
Dernæst ligger Enhedslisten med et procenttal på 81,0% og er derfor omkring 10% fra Alternativets vælgere.
Hvis vi i stedet kigger på de vælgergrupper, som der mener, at der bruges for mange penge på at løse miljøproblemer, så ligger man specielt mærke til Nye Borgerliges vælgere.
Hvor de har et procenttal på henholdsvis 30,8%. Dette kan blandt andet forklares ved, at Nye Borgerlige går meget ind for en mindre stat, så individet opnår mere frihed. De mener nemlig ikke problemerne nødvendigvis løses med et større forbrug af penge.
Hypotese 3:
Der er et markant stort flertal af vælgere, som mener, at der bruges for lidt penge på miljøet
fordi borgerne blev mere miljøbevidste ved valget i 2019, eftersom det var et meget fokusorienteret emne i medierne på daværende tidspunkt.
Lidt over halvdelen af vælgerne (50,9%) mener, at staten bruger for lidt penge på at løse problemerne der er vedrørende miljøet. Modsat er der 9,2%, der mener at det offentlige bruger for mange penge.
Denne forskel kan man blandt andet forklares ved, at medierne havde et stort fokus på klima og miljø op til valget i 2019. Det fik flere af borgerene til at få øjnene op for klimaudfordringerne.
Og derfor tiltrækker det flere af vælgerne. Dette er også et godt eksempel på, hvordan medierne er med til at påvirke ens valg.
Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (figur 1, tabel 1, figur 2, tabel 2 og tabel 3) kan udledes om de fire partier i rød bloks vælgergrupper og stemmeadfærd i Folketinget med henblik på
om de fire partier har gode muligheder for et tæt samarbejde. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal.
Du skal anvende viden om værdi- og fordelingspolitik.
Undersøgelsen er opdelt således, at figur 2 fortæller noget om selve partiernes stemmeadfærd
mens de resterende bilag handler om vælgerne: Tabel 3 handler om vælgernes baggrund, mens figur 1, tabel 1 og 2 handler om vælgernes baggrund og politiske holdninger.
Skriv et svar