Samarbejde i rød blok | Undersøgelse | 12 i karakter

Indholdsfortegnelse
Delopgave B: Samarbejde i rød blok

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (figur 1, tabel 1, figur 2, tabel 2 og tabel 3) kan udledes om de fire partier i rød bloks vælgergrupper og stemmeadfærd i Folketinget med henblik på, om de fire partier har gode muligheder for et tæt samarbejde. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal.
Du skal anvende viden om værdi­ og fordelingspolitik.

- Tabel rettet til stående diagram

Uddrag
Vi kan i figur 2 se generelt, at i perioden fra 2011 til 2015, hvor regeringsmagten har tilhørt rød blok, har de fire røde partier stemt sammen på en minimums procent på 65%.

Især regeringspartierne Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti havde tendens til at stemme sammen nemlig 90% af gangene.

Også Radikale Venstre stemte sammen med Socialistisk Folkeparti 80% af gangene. Disse procenter omkring at stemme sammen tyder på, at de røde regeringspartier har tendens til at have stor enighed.

Det er dog også at anticipere, at regeringspartierne stemte sammen, fordi de jo laver lovforslag sammen. Endvidere kan vi anskue perioden fra 2015 til 2019, som i den grad ser anderledes ud.

Der var en V-regering, og de røde partier stod som opposition. Antallet af gange de røde partier stemmer sammen er generelt mindre end da de var i regering sammen, men overordnet set, stemmer de sammen flest gange.

Det bemærkes her, at Socialdemokratiet og Enhedslisten kun stemmer sammen 45% af gangene, og Socialdemokratiet nu kun stemmer sammen med SF 62% af gangene.

Dette kan måske forklares ved, at Enhedslisten både værdipolitisk og fordelingspolitisk er blevet mere venstreorienteret ift.

Socialdemokratiet. Samtidig kan Socialdemokratiets tendens til at stemme mindre sammen med de andre partier også forklares ved, at de til en vis grad er blevet mere højreorienteret værdipolitisk.

Den grundlæggende grund til, at de tidligere regeringspartier stemmer mindre sammen ville nok være, at de i perioden 2015-2019 var opposition til den siddende regering.

Det er typisk for oppositionspartierne at vise, hvordan de er forskellige for at tiltrække vælgere.

Derimod giver det god mening, at de stemte mere sammen i regeringsperioden, fordi man typisk vil udvise politisk enighed.

Konklusionen vil derfor være, at rød blok generelt stemmer sammen, hvilket kan tyde på at der måske kunne opstå et samarbejde

men eftersom de er uenige i en del ting kan man tvivle på hvor stærkt det samarbejde ville være.

Hvis vi derimod anskuer figur 1 og kigger på vælgernes politiske holdning efter partivalget i 2019

er det Radikale Venstres højreorienterede fordelingspolitiske placering som falder i øjnene. Her kan tabel 3 inddrages.

Det bemærkes at 61% af RV’s vælgere er privatansatte, hvilket hænger sammen med deres fordelingspolitiske holdning. Samtidig har de, de mest venstreorienterede vælgere, hvad værdipolitik angår.

Vi kan her anskue tabel 3 og se, at Radikale Venstres vælgere har den største andel med lange uddannelser (26,9%), hvilket hænger sammen med deres værdipolitiske placering.

Enhedslisten og SF er begge venstreorienterede, hvad værdi og fordelingspolitik angår. Som det også står skrevet ovenfor kan vi se, at Socialdemokratiets vælgere er blevet markant mere højreorienterede værdipolitisk.

De er på ca. 20 på tabellen, imens de andre røde partiers vælgere ligger på -40 og -60. De har lignet lidt DF’s værdipolitik på nogle punkter, fordi de ville tage nogle af deres vælgere.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu