• Samfundsfag
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 732

Indholdsfortegnelse
1a. Argumentér ud fra en socialistisk grundholdning imod regeringens skattereform, hvis virkninger fremgår af tabel 1

1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare udviklingen i vælgertilslutningen til partierne, som vist i tabel 2. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse.

Hypotese 1
- Begrundelse

Hypotese 2
- Begrundelse

Hypotese 3
- Begrundelse

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Skattereformen har en uheldig indvirkning på de mest sårbare samfundsgrupper: En enlig person på dagpenge i en lejebolig oplever en årlig reduktion af rådighedsbeløbet på 6.680 kr., mens en delvis beskæftiget enlig lønmodtager i en lejebolig mister 1.150 kr. om året i rådighedsbeløb.

Samtidig fører reformen til, at de økonomisk velstillede får flere penge. Et par med to børn i ejerbolig oplever en årlig stigning i rådighedsbeløbet på 6.800 kr., og et funktionærpar med to børn i ejerbolig får en markant øgning på hele 24.720 kr. om året.

Fra et socialistisk synspunkt er skattereformen dybt problematisk: Ved at begunstige de mest privilegerede samfundsgrupper og ramme de sårbare, forøger den den økonomiske ulighed i samfundet.

---

Hypotese 1
I tidsrummet fra september 2011 til august 2012 oplevede Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti en nedgang i deres opbakning fra vælgerne.

Dette fald skyldtes, at vælgere til de to partier, som var imod efterlønsreformen, følte sig forladt af de to partier.

Begrundelse
I løbet af valgkampen i 2011 demonstrerede Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti (SF) deres modstand mod at afskaffe eller forringe efterlønssystemet.

Ikke desto mindre blev tilbagetrækningsreformen vedtaget i december 2011, hvilket faktisk medførte forringelser af netop efterlønnen.

De vælgere, der havde støttet den røde blok, herunder Socialdemokraterne og SF, var imidlertid ikke tilhængere af arbejdsmarkedsreformer.

Dette skabte en klar kontrast mellem det, som Socialdemokraterne og SF havde proklameret under valgkampen og det, de faktisk stemte for i deres første år som regeringspartier. Det er denne kontrast, der er årsagen til den efterfølgende nedgang i vælgeropbakningen til de to partier.