Samarbejde i rød blok | Samfundsfag

Opgavebeskrivelse
Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til offentlige udgifter til løsning af miljøproblemer, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Indholdsfortegnelse
Hypotese 1:
Hypotese 2:
Hypotese 3:
Stemmeadfærden i rød blok:
Vælgergrupperne i rød blok:
Uddannelse:
Deres politiske holdninger:
Fordele og ulemper hvis Socialdemokratiet er vote-seeking
Fordele og ulemper hvis Socialdemokratiet er policy-seeking:
Fordele og ulemper hvis Socialdemokratiet er office-seeking

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hypotese 1:
De røde partier har en tendens til at tiltrække vælgere, der foretrækker

at der bliver brugt flere penge på at forbedre miljøet, fordi disse vælgere mener, at røde partier er bedst til varetage de miljømæssige problemer.

Der er stor forskel på de politiske blokke og deres fordelings- og værdipolitik. Det ses blandt andet, eftersom et flertal af rød bloks vælgere (fra 57 % til 90 %) mener, at der bruges for lidt penge på at løse miljøproblemerne.

Derfor mener blå bloks vælgere derimod modsat, at der bruges et passende beløb, som er henholdsvis mellem ca. 46% og 58 %.

Dette kan skyldes, at de blå partier typisk ikke går lige så meget ind for, at statens udgifter stiger som medfører at skatten også stiger.

Hypotese 2:
Alternativets vælgere ligger sig i spidsen for det parti med flest stemmer indenfor, at det offentlige skal bruge flere penge på at løse miljøproblemerne, fordi det er Alternativets mærkesager.

Derfor giver det mening, at de vælgere som ønsker der skal benyttes flere penge på miljøet, vælger et parti som Alternativet (90,9%).

Dernæst ligger Enhedslisten med et procenttal på 81,0% og er derfor omkring 10% fra Alternativets vælgere.

Hvis vi i stedet kigger på de vælgergrupper, som der mener, at der bruges for mange penge på at løse miljøproblemer, så ligger man specielt mærke til Nye Borgerliges vælgere.

Hvor de har et procenttal på henholdsvis 30,8%. Dette kan blandt andet forklares ved, at Nye Borgerlige går meget ind for en mindre stat, så individet opnår mere frihed. De mener nemlig ikke problemerne nødvendigvis løses med et større forbrug af penge.

Hypotese 3:
Der er et markant stort flertal af vælgere, som mener, at der bruges for lidt penge på miljøet

fordi borgerne blev mere miljøbevidste ved valget i 2019, eftersom det var et meget fokusorienteret emne i medierne på daværende tidspunkt.

Lidt over halvdelen af vælgerne (50,9%) mener, at staten bruger for lidt penge på at løse problemerne der er vedrørende miljøet.

Modsat er der 9,2%, der mener at det offentlige bruger for mange penge. Denne forskel kan man blandt andet forklares ved, at medierne havde et stort fokus på klima og miljø op til valget i 2019.

Det fik flere af borgerene til at få øjnene op for klimaudfordringerne. Og derfor tiltrækker det flere af vælgerne. Dette er også et godt eksempel på, hvordan medierne er med til at påvirke ens valg.

Undersøg, hvad der af materialeti bilag B1 (figur 1,tabel 1,figur 2,tabel 2 og tabel 3) kan udledes om de fire partierirød bloks vælgergrupper og stemmeadfærd i Folketinget med henblik på, om de fire partier har gode mulighederfor ettæt samarbejde.

Undersøgelsen skal understøttes afrelevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal. Du skal anvende viden om værdi- og fordelingspolitik.

Undersøgelsen er opdelt således, at figur 2 fortæller noget om selve partiernes stemmeadfærd, mens de resterende bilag handler om vælgerne:

Tabel 3 handler om vælgernes baggrund, mens figur 1, tabel 1 og 2 handler om vælgernes baggrund og politiske holdninger.

---

Kigger vi nærmere på perioden 2015-2019, som også er det tidspunkt, hvor rød blok var i opposition, så kan vi aflæse nogle anderledes resultater end de forrige år.

Det kan forklares ved, at det er vigtigt for partierne i en regeringsperiode, at fremvise deres forskelligheder og hvordan de adskiller sig, for at tiltrække flere vælgere.

Når de så er i samme regering, er det derimod vigtigt at bevise man kan enes og samarbejde, hvilket giver et indtryk af, at der dermed er mulighed for dette samarbejde i rød blok.

Men i perioden 2015-2019, kan vi se at rød blok ikke stemmer lige så meget sammen, som i perioden fra 2011-2015, men flertallet tyder dog stadig på, at de stemmer sammen, med undtagelse fra Enhedslisten og Socialdemokratiet, der kun stemmer sammen ca. 45 % af tiden.

En forklaring på, dette stemmefald kan skyldes, at Enhedslisten både fordelings- og værdipolitiks er mere venstreorienteret end Socialdemokratiet.

Udover det, så oplevede Enhedslisten også, at blå blok fik mere opmærksomhed under SRSF-regeringen, hvor de indgik samarbejdsaftaler, mens Enhedslisten var udeladt og kunne derfor have følt sig udnyttet som parlamentarisk grundlag.

Vi kan derfor konkludere, at der kan opstå muligheder for et samarbejde i rød blok, dog taler de fire partier imod et tæt samarbejde, eftersom vi kunne se den lave andel af gange Enhedslisten og Socialdemokratiet stemmer sammen og om Enhedslisten og Det Radikale Venstre.