Indledning
Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til offentlige udgifter til løsning af miljøproblemer, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Indholdsfortegnelse
Hypotese 1:
Hypotese 2:
Hypotese 3:
Stemmeadfærden i rød blok:
- Figur 2:
Vælgergrupperne i rød blok:
- Deres baggrund:
Uddannelse:
Ansættelse:
Deres politiske holdninger:
- Figur 1:
- Tabel 1
- Tabel 2
- Vælgernes holdning til indvandring i 2019:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kigger vi nærmere på perioden 2015-2019, som også er det tidspunkt, hvor rød blok var i opposition, så kan vi aflæse nogle anderledes resultater end de forrige år.
Det kan forklares ved, at det er vigtigt for partierne i en regeringsperiode, at fremvise deres forskelligheder og hvordan de adskiller sig, for at tiltrække flere vælgere.
Når de så er i samme regering, er det derimod vigtigt at bevise man kan enes og samarbejde, hvilket giver et indtryk af, at der dermed er mulighed for dette samarbejde i rød blok.
Men i perioden 2015-2019, kan vi se at rød blok ikke stemmer lige så meget sammen, som i perioden fra 2011-2015, men flertallet tyder dog stadig på, at de stemmer sammen, med undtagelse fra Enhedslisten og Socialdemokratiet, der kun stemmer sammen ca. 45 % af tiden.
En forklaring på, dette stemmefald kan skyldes, at Enhedslisten både fordelings- og værdipolitiks er mere venstreorienteret end Socialdemokratiet.
Udover det, så oplevede Enhedslisten også, at blå blok fik mere opmærksomhed under SRSF-regeringen, hvor de indgik samarbejdsaftaler, mens Enhedslisten var udeladt og kunne derfor have følt sig udnyttet som parlamentarisk grundlag.
Vi kan derfor konkludere, at der kan opstå muligheder for et samarbejde i rød blok, dog taler de fire partier imod et tæt samarbejde, eftersom vi kunne se den lave andel af gange Enhedslisten og Socialdemokratiet stemmer sammen og om Enhedslisten og Det Radikale Venstre.
---
Ansættelsesmæssigt kan vi se, at størstedelen af Det Radikale Venstres vælgere er privatansatte (61%) og dermed også det parti der har færrest vælgere, som er offentlige ansatte (36,9%).
Omvendt, så har Enhedslisten og Socialistisk Folkepartis vælgere flest ansatte i det offentlige (Ca. 55%), mens de ca. har 42%, som er privatansatte.
Forholdet mellem Socialdemokratiets vælgere er 43,5%, som er offentlig ansatte op mod 54,7% privatansatte.
Her kan vi dermed også konkludere, at der er størst afstand mellem Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres vælgere uddannelsesmæssigt, men også at disse partier skiller sig ud fra de andre ved at have flere vælgere, som er privatansatte.
Ud fra tabellen kan vi dermed også konkludere, at det kan blive svært for rød blok, at opbygge et tæt samarbejde, eftersom de forskellige partiers vælgere har forskellige baggrunde, som dermed kan være med til at påvirke deres holdninger.
---
Vi kan ud fra figuren aflæse, at Socialdemokratiets vælgere er mere værdipolitisk højreorienterede (ca. 20) end de resterende af rød bloks vælgere, som ligger mellem -40 og -60.
Ud fra tabel 3, ved vi også at flertallet af Socialdemokratiets vælgere har en kort uddannelse. Disse Vælgere med en kort uddannelse er også typisk mere værdipolitisk højreorienterede end vælgere med en lang uddannelse.
Derfor kan vi nu også se, at vælgernes uddannelsesbaggrund også kan påvirke deres holdninger. Det Radikale Venstres vælgere er dem der har flest med en lang uddannelse, og i figur 1, ser vi også at det er dem, som er mest værdipolitisk venstreorienterede.
Med hensyn til fordelingspolitikken og Det Radikale Venstres vælgere, ser vi også at de er mest højreorienteret (ca. +18).
Sammenligner man dette med resten af rød bloks vælgere opdager man, at de er mere venstreorienterede (ca. -22 og -45).
Skriv et svar