Indledning
Fabricius’ novelle En brun, en blå, en gul, en rød handler om en ung fabriksarbejders kamp for at tilpasse sig jobbet på en fabrik, udføre det uden fejl og avancere.
”Nu kan du jo starte med det,” (afsnit 9) siger Elsøe, der sætter ham ind i jobbet. Arbejdet virker helt enkelt og ligetil
det består nemlig i at lægge nogle emner i farverne brun, blå, gul og rød i den rigtige rækkefølge og lige over hinanden.
Alligevel volder det jeg-fortælleren bemærkelsesværdige problemer, og helt galt går det, da vennen Leo, som også bliver ansat på fabrikken
midt i arbejdet pludselig bemærker, at han har set Lilly, den pige jeget længe har gået og været forelsket i, sammen med en anden.
Indholdsfortegnelse
Analyse af EN BRUN, EN BLÅ, EN GUL, EN RØD
- Fabrikkens orden
- Fejlene
- Farven rød
- Overjegets sejr
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
På fabrikken er det orden, struktur og fornuft, der hersker. Fabrikslokalet er nyt og moderne, nøje udregnet af driftsingeniøren.
Også kunsten på væggen med den matematisk klingende titel passer ind i billedet:
Her på endevæggen i hallen var der et helt fantastisk billede: Plansymbolske svingningstal, hed det.
Og det var ikke noget gammeldags sofastykke, vi var spist af med, men fremstillet på en helt ny og utraditionel måde, udelukkende af søm. De sagde, at der var gået 42.000 til det. (afsnit 37).
Jeget er tydeligt betaget af det ideal, fabrikken udtrykker og beskriver derfor fabrikkens rammer meget positivt.
Som det umiddelbare mål står at blive teknisk assistent som fætteren og dermed opnå viden og indsigt, så han bliver i stand til at konstruere en arbejdspult som den, de står og arbejder ved på fabrikken:
Der er en mægtig fremtid i det (afsnit 45), som han siger. Alt på fabrikken er tilsyneladende lagt i de rette og ideelle rammer, sådan at succeskriteriet er at ‘lure systemet’ og frem for alt undgå at lave fejl.
Da han en af de første dage møder underdirektøren, bekræfter han netop dette gennem sin begrundelse for, at det går fint med arbejdet: Ja, det går fint, svarede jeg. Det var ikke mange fejl jeg havde gjort i dagens løb. (afsnit 13).
At jeget kæmper så hårdt for at undgå fejl er ud fra en psykoanalytisk vinkel selvfølgelig interessant, dels fordi det peger på
at jeget virker styret af overjeget, materialiseret i fabrikkens normer, og dels fordi fejlhandlinger netop er en af de måder, som det ubevidste kan give sig til kende på. Lad os derfor undersøge om disse fejl spiller nogen særlig rolle i handlingen.
Skriv et svar