Analyse af romanen Brun Mands Byrde

Indledning
Fordomme, normer, traditioner og kulturer er det som sætter præget på samfundet i dag. Det giver udfordringer til det enkelte individ, hvor perioden fra barn til voksen med disse traditionelle tiltag og livstilsændringer kan give udfordringer igennem opvæksten, og ende ud i kontroverser som identitetsforvirring eller blot give en kaotisk hverdag.

Dette er noget som ses i romanen ”brun mands byrde”, som blev udgivet i 2013 af Hassan Preisler. Romanen sætter fokus på Hassan Preislers episode fra barn til voksen, hvor man bliver præsenteret for hans udfordringer og problemer med spændet mellem to identiteter.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Alligevel fortæller han at han lever i ”forestillingen om de to identiteter”, som giver et lærerigt indtryk af at han på nuværende tidspunkt ikke helt føler sig hjemme, og ikke ved hvad der er rigtigt at føle.

Han føler sig ikke hjemme i Pakistan ”Og da jeg har besøgt byen, hvor far blev født, vil jeg væk igen, og det kan kun gå for langsomt” (afsnit 2, l. 13-14) som igen viser spændet mellem de to identiteter han er fanget mellem.

Han er splittet. Dette giver i sidste ende den såkaldte konflikt i romanen. Hassan Preisler forvirring omkring hvor han hører til, og de fordomme han selv syntes at møde omkring hans identitet og kultur.

Roman er en autofiktion som selvfortælling, hvor man oplever hele fortællingen gennem jegets øjne, subjektivt. Hassan deltager igennem handlingen og sætter læseren ind i hvordan hans livsforløb har varet.

Han benytter hans eget hverdagssprog igennem romanen ”"jeg elsker dig, Sonia", og hun siger "jeg elsker dig, far", og jeg siger "min Sonia", og hun siger "min far"” (afsnit 4, l. 22-23) det bliver meget personligt og noget som læserne, især fædre kan leve sig ind i, da det går lige ind i et faderhjerte.

Derudover springer han frem og tilbage fra linjestykker til nye emner, som gør det meget kaotisk, hvor han også gør meget brug af ordet ”og” ” der er rejst fra Lahore for at møde mig, og de spørger, hvad der dog er sket, og de griber fat i chaufføren, og de vil banke ham, og jeg hulker "lad ham gå, lad ham gå" (afsnit 2, l. 24-26) som forhaster det hele, og gør at man lige skal trække vejret en ekstra gang, da det hele virker til at gå stærkt.