Blodbestemmelse rapport i biologi

Formålet med dette forsøg er at undersøge hvilke blodtyper vi har, hvilke blodtyper er de mest hyppige og passer klassens resultater med landsgennemsnittet.

Opgavebeskrivelse
Teori til forsøget:
A ) Hvilke egenskaber ved blod gør, at det kan indledes i typer?
B) Hvad sker der ved en agglutination?
C) Hvad er den genetiske baggrund for AB0-blodtypesystemet og for Rhesus- blodtypesystemet?

Diskussion:
1) Du har bestemt din (eller en forsøgspersons) blodtype. Hvilke(n) genotype(r) kan give den blodtype?
2 ) Du kender forældres eller søskendes blodtype, anfør da arvegangen. Kender du ingen blodtyper i familien, skal du opstille samtlige teoretiske muligheder for arvegangen.
3) Er blodtyper miljøpåvirkelige (miljølabile) egenskaber eller er de upåvirkelige af miljøet (miljøstabile, miljøfaste)?
4) Sammenlign klassens blodtypefrekvens med frekvensen i den danske befolkning (bilag 1) og forklar eventuelle afvigelser mellem tallene.
5) En mand med blodtype A gifter sig med en kvinde med blodtype A. Vis med et krydsningsskema hvilke(n) blodtype(r) deres børn kan få?
6) En mor har blodtype B. Hendes børn har blodtype 0. Hvilke(n) blodtype(r) kan faderen være i besiddelse af?
7 ) Google dig frem til hvilken blodtype som er mest normal i Syd Amerika og Asien
8) Hvilke blodtypesammensætninger hos forældrene kan føre til rhesus børn? Forklar hvad der er risikoen ved rhesusbørn og hvad man gør ved det.

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Materialer
Klargøring af testfelter
Påsætning af vand
Blodprøvetagning
Påsætning af blod
Resultater
Diskussion
Konklusion

Uddrag
Selvom blod ligner hinanden, så findes der forskellige typer af blod. Hårfarve, øjenfarve og lignende har man arvet fra sine forældre, og selvom man umiddelbart ikke kan set det, så har man faktisk også arvet blodtypen.

Det er de forskellige sukre på overfladen af de røde blodlegemer der afgør, hvilken blodtype man har. Rettere sagt, så har de forskellige blodtyper hver for sig et bestemt antigen i overfladen af de røde blodlegemer. Man bestemmer blodtypen ved påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen. Antigenerne påvises ved en reaktion med deres tilsvarende antistof.

I AB0 systemet handler det om at alle mennesker har på overfladen af de røde blodlegemer har nul, et eller to proteiner. De to proteiner kalder man for antigen A eller B. Hvis man nu har blodtype A, så betyder det at man har et antigen A på overfladen af de røde blodlegemer. Hvis man har blodtype B, så har man antigen B.

Hvis man har begge antigener, så er man en blodtype der hedder AB og hvis man ikke har nogen antigener, så har man blodtype 0.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!