Kaninavl | Biologi Rapport

Formål

Undersøge naturlig selektion i en lille population af vilde kaniner. Evolution på genniveau, er en ændring i hyppigheden af alleler i en population over tid. Kaninopdrættere har længe været bekendt med en række af genetiske egenskaber, der påvirker overlevelsesevnen for kaniner i naturen, såvel som i ynglebestande. En af disse egenskaber er egenskaben for pelsløse kaniner (nøgne kaniner). Dette træk blev første gang opdaget i England af W.E. Castle i 1933. Den pelsløse kanin findes sjældent i naturen, fordi de kolde engelske vintre er en potent selektiv kraft imod de pelsløse kaniner.

Hypotese

Det forventes at den naturlige selektion vil have en påvirkning på genfrekvensen over flere generationer. Det dominerende gen F resulterer i en kanin med hår, som har god mulighed for overlevelse. Det recessive gen f resulterer i en hårløs kanin, som ikke vil overleve, på trods af de modstridende omgivelser. Herved vil det dominerende allel F overleve, mens det recessive allel f vil uddø. Angående frekvensen af F og f allelen efter 10 generationer forventes derfor, at det dominerende F allel vil overleve og skabe nye fertile generationer.  Det recessive f allel vil ikke kunne overleve og vil derfor gennem generationer uddø. Hermed vil arten med genet bestående af det heterozygote allelpar (Ff) over et tidsmæssigt forløb være uddøet.

 

Fremgangsmåde og udførelse

Bemærk:  denne øvelse er den dominante allel for normal pels angivet med F (fur), og den recessive allel med (f).  Et individ er FF

  1. Hvor mange alleler er der for egenskaben. Lav et skema over mulige geno – og fænotyper.
  2. Hvor mange F og f er der på arket?
  3. Formuler en hypotese for øvelsens udfald på dataarket – hvad vil der ske med de pelsløse kaniner over tid – igennem generationer og hvad vil der ske med kaniner med pels?
  4. Klip de to allel-ark ud, og bland dem godt! Bunken repræsenterer habitaten, hvor kaninerne befinder sig, mødes og parrer sig.
  5. Læg tre stykker papir med henholdsvis FF, Ff og ff skrevet på. Træk (uden at kigge!) to bogstaver fra bunken, og læg ”kaninen” i en af de tre bunker: FF, Ff og ff. Marker med en streg i databladet resultatet af udtrækket. F.eks. hvis du trækker F og f, sættes en streg i generation 1 under søjlen Ff. Fortsæt til den store bunke er tom.
  6. ff kaninerne fødes pelsløse, så de bortselekteres (dør) inden de når den reproduktive alder. Dermed kan de heller ikke give deres gener videre (til generation 2). De lægges nu i en bunke for sig (og medtages dermed ikke i næste runde).
  7. Tæl nu F og f allelerne op, og angiv antallet i de næste to søjler. Herefter tælles det samlede antal alleler op.
  8. I de sidste to søjler udregnes genfrekvenserne. F.eks. for F allelen gøres dette ved at dividere det samlede antal alleler op i antallet af F alleler. Summen af genfrekvenserne skal give 1 (hvorfor?)
  9. Herefter gentages punkt 3-6 ovenfor indtil I har 10 generationer.
  10. Afbild resultaterne på en graf således at x-aksen angiver generationen og y-aksen frekvensen for f hhv. F.

Indholdsfortegnelse
Formål 3
Hypotese 3
Teori 3
Forsøgsresultater 6
Fremgangsmåde og udførelse 7
Diskussions spørgsmål 8
Litteraturliste 10

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her