Problemformulering
1. Hvad gør han godt i denne artikel? Giv eksempler!

2. Hvordan bruger han forlægget (Henrik Nordbrandts digt)? Og hvad bruger han ellers af eksterne referencer?

3. Hvilke retoriske og sproglige virkemidler anvender han?

Indledning
Jeg spreder tæerne over trægulvets velkendte splinter og ujævnheder og mærker varmen fra gulvet brede sig fra tæerne over fødderne og ud i lemmerne som et imødekommende kram fra en hjemlig favn.

Værelset står, som det altid har stået, med medaljerne, der hænger i krogene, og diplomerne og plakaterne langs de firkantede vægge, der igennem årene har samlet millioner og atter millioner af partikler til sammenhængende lag af støv.

Partikler, som jeg har rystet af mig igennem adskillige år. Partikler, som identificerer mig. Partikler, der bærer definitionen på et hjem. Mit hjem.

Indholdsfortegnelse
2u: At skrive en reflekterende artikel

Når vi rejser eksistentielt

Uddrag
Men hvem bekymrer sig om det, hvis blot maden var bedre, og hotellet var dyrere, end naboens?

Sandheden er, at vi ingenting ser og ingenting oplever, og at vi blænder os selv i digitalkameraets blitz, for instinktivt afskyr vi lugten af fremmedhed og lyden af nyt; instinktivt søger vi det velkendte i det fremmede, og instinktivt iklæder vi os en tung frakke af ”ude er godt, men hjemme er bedst”, når vi rejser ud.

Men er det da ’hjemmet’, vi skal bebrejde vores tryghedsnarkomani, fristes man til at spørge?

Hjemmet, der på en og samme tid kan være et eksistentielt vidnesbyrd om tilhørsforhold og identitet såvel som et eskapistisk tilflugtssted - en ulykkelig byrde - der hindrer muligheden for at udleve rejsens eufori.

Og betyder det, at vi først ved bruddet - ved dyrkelsen af en abstrakt ”ret til lediggang” - i sandhed kan ”rejse ud”?

At euforien ved rejsen er forbeholdt de få der giver fingeren til normer, traditioner og forventninger?

De der efterlader alt, når de rejser ud? Jeg puster til den flod af medaljer der endnu hænger i krogen, så min fremstrakte hånd oversvømmes af støv, og husker, hvordan jeg stormede afsted for det danske landshold i Ungarn, Portugal, Tyskland, Slovenien, Serbien og Island; husker da jeg drev den af på Riviera del Sol; da jeg var i London, Berlin og Hamburg. Så ryger også de på gulvet.