Indledning
Ordet rejse er et vidt begreb, og mange tænker på forskellige ting. Nogen tænker rejse, som værende en længsel, noget der skal opnås

som en pause fra hverdagen, nogen ser overgangen fra barn til voksen som en rejse alle skal gennem, mens andre mener at rejser udvikler din identitet.

Når du tænker på hvad du forbinder med rejser, er de første associationer sandsynligvis positive og knytter sig måske til nogle gode oplevelser du har haft på en ferie.

Hvis du er gået gennem en periode i dit liv, hvor du har udviklet dig og tænkt på det som en rejse, hvor du måske starter hjemme

kommer væk fra de faste rammer, altså ude, og igen kommer hjem til de faste rammer altså hjemme igen. Nogen har måske endda været på en decideret dannelsesrejse.

Uddrag
Omvendt når nutidens unge tager på deres form for dannelsesrejse, er det ikke for at udfordre overjeget, men mere id’et, og blive mere voksen.

Nogle af de gammeldags rejser vi kan læse om, er tit om det med at udfordre overjeget. Men var man virkelig mere fornuftig dengang, gjorde man altid det rigtige i forhold til nu, hvor man nemt kan blive usikker på de valg man træffer, især om ens videre liv og ens identitet?

Har det noget at gøre med de sociale medier og alle de idealer vi bliver præsenteret for i en tidlig alder?

Et liv som ungt menneske kan til tider være kaotisk og være præget af impulsive handlinger der gør, at ens liv er præget af manglen på struktur.

I digtene ”Præludium ” af Steen Steensen Blicher fra 1883 og ”Vildvej” af Ursula Andkjær Olsen fra 2005, kan man med en sammenligning af de to digte se det kaotiske der hersker i det ene digt, og strukturen der styrer i det andet.

”Vildvej” er det kaotiske og man kan mærke på det lyriske jeg, at det er meget splittet grundet de mange tanker og problemer man oplever i hverdagen.