En ny måde at rejse på | Dansk Essay

Indledning
”Til alle jer som drømmer jer væk” og ”Sammen rejser vi igen”. Lyden af disse sætninger begynder så småt at blomstre mere og mere frem i de rejsereklamer, der igen møder folk efter en lang corona nedlukning.

Selv om mange måske aldrig havde troet at høre ordene igen, er det så godt som sandt. De seneste 2 år har budskaberne lydt mere som, ”hold hovedet koldt”, ”vent og bare være tålmodige, hverdagen skal nok komme tilbage”.

Men mange af os kender følelsen af længsel, savn og mangel på det at rejse. Noget som både kan frembringe gåsehud, overvældelse, spænding, få en til at juble af glæde eller bare give den triste torsdag et pust.

Ja faktisk kan blot tanken om at skulle rejse fremkalde disse følelser i folk. Men hvordan er mennesket egentlig kommet igennem denne periode uden fysisk at kunne rejse ud i verden?

Uden at få stillet deres lyst til at opleve, mærke og udforske en anden hverdag end deres egen.

Og har corona muligvis gjort noget godt for menneskets indre rejser, og måske i virkeligheden åbnet deres sind mere for det der er i dem og lige omkring dem?

Uddrag
Ordet billigrejser symboliserer i digtet, det faktum at alle mennesker dagligt er på rejse, i det at jorden drejer rundt og vi drejer med.

Herudover har ordet også den betydning, at vi i vores tanker kan rejse til andre lande, ved at forestille os livet der.

Og mon ikke noget kunne tyde på, at mange af os har gjort det indtil for nyligt? Uden at det er gået op for os, har de fleste nok været på en del ”billigrejser” under coronaen.

Det har både været et redskab, der er blevet brugt til at slukke trangen for de fysiske rejser, men samtidig også en hjælp til at kunne være i eksistensen under corona.

Når man tænker over det, kunne det også se ud til at mange i denne periode har fundet mere tid til fx familie/vores børn, samvær, nye prioriteringer, tanker, afslapning, ro, mindre stress og noget så simpelt som at sætte pris på den blotte tilstedeværelse.

Fordi en del har brugt størstedelen af tiden i hjemmet, har man også måtte finde på nye hobbier, interesser eller ting der skulle tages af. Hvilket bl.a. tydeligt ses på stigningen af sommerhus- og hundesalget under corona.

Så måske har vi i virkeligheden slet ikke det samme behov og den samme sult efter at komme ud i verden?

I debatindlægget ”Hvem har ret til at se Mona Lisa?” af Henrik Kaufholz oplyses der om problematikken af den stigende turisme i verdens populæreste turistbyer.

Kaufholz vender og diskuterer bl.a. hvad turistindustrien kan bidrage med og hvad forskellige landes regering har gjort for at løse problemet.

Kaufholz mener fx at vi bliver nødt til at lave kopier af verdens mange seværdigheder, da kulturarven er for alle.

Måske dette kan skabe en vis form for ro, da vi kan nyde det vi er i herhjemme, men samtidig også nyde og opleve den kulturarv der findes rundt i verden, bare på en anden måde og måske på mindre stressende vis.

Og dermed også mindske vores længsel, savn og mangel på at opleve verdens mange hjørner.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu