Indledning
Ude godt, men hjemme bedst, er et citat de fleste nok har hørt før, og er sandt for mange. Dette citat er især gældende her i den vestlige verden, hvor størstedelen faktisk lever i en form for overdåd, sammenlignet med så mange andre dårligere stillede steder i verden.

Den globale massekultur har medvirket til, at det store udland faktisk ikke er så udenlandsk, men nærmere bekendt for mange.

Den stigende internationalisering har gjort verdens lande mere som hinanden, og det er muligt at genkende træk fra andre kulturer, næsten lige meget hvor man rejser hen.

Dette mener Sørine Gotfredsen i hvert fald, som har skrevet kronikken ”At rejse er ikke at leve” fra 2006.

Uddrag
Journalisten gør igennem hele kronikken brug af appelformer, men først og fremmest, anvender hun patos, det ses eksempelvis her, ”Hellere vil jeg forklare, hvorfor det at rejse slet ikke er at leve.

At det i virkeligheden er det stik modsatte”(Gotfredsen, 2006), dette er dog nærmere en påstand end et belæg, men hun hentyder her til det klassiske H.C. Andersen citat, ”at rejse er at leve”.

Lige netop dette citat, kender størstedelen af den danske befolkning, og ved at modsige dette ikoniske citat, rammer hun følelsen af at være dansk.

Igennem hele kronikken siger hun aldrig hans navn, men hentyder blot til ham som, ”den unævnelige danske digter”(Gotfredsen, 2006”).

H.C. Andersen er en af de mest, hvis ikke den mest kendte digter Danmark nogensinde har set, og ved at omtale ham på denne måde, træder journalisten mange over tæerne, som er en måde at skabe frustration ved læseren.

Patos gør sig også gældende her ” Jeg er så uløseligt forbundet med hvert eneste kastanjetræ og ironiske danske vending”(Gotfredsen, 2006”)

hvor hun igen taler til, det at være dansk, og efterfølgende nævner hun, ”hjertet formeligt synker i livet på mig, når jeg skal pakke min kuffert og forlade det hele”(Gotfredsen, 2006)

her demonstrerer hun, hvordan det at forlade Danmark, får hendes hjerte til at synke i hende, hvor hun egentligt siger, at Danmark er hendes rigtige hjem, hvilket underbygger hendes påstand meget godt.