Opgavebeskrivelse
Jeg vil redegøre for arbejderbevægelse og socialismens opblomstring fra cirka 1870 til 1900. Derefter vil jeg redegøre for hvilken betydning arbejderbevægelsen og socialismens opblomstring havde for arbejderklassen dengang.
Dernæst vil jeg analysere Holger Drachmann digt: Engelske Socialister, i forhold til sprog, personer og budskab, som kan illustrere os i retning til DMG, arbejderbevægelsen og socialismen.
Endelig vil jeg diskutere/perspektivere, hvordan klasseforskel havde betydning arbejderbevægelsen og socialismen.
Problemformulering
Hvilke betydninger havde det litterære tema på arbejderbevægelsen og socialismens opblomstring, og havde det påvirkning på hvordan det moderne gennembrud forløb?
Jeg vil derfor analysere digtet ”Engelske Socialister,1872” af Holger Drachmann, om digtet peger i retning af arbejderbevægelsen og den socialismens opblomstring
Indholdsfortegnelse
Problemstilling: 2
Problemformulering: 2
Opgaveformulering: 2
Indledning: 3
Præsentation af metode og relevante teorier 3
Redegørelse for arbejderbevægelse og socialismens opblomstring fra cirka 1870 til 1900. 4
Redegørelse for hvilken betydning arbejderbevægelsen og socialismens opblomstring havde for arbejderklassen dengang. 4
Analyse Holger Drachmann digt: Engelske Socialister 5
- Præsentation af digtet: ”Engelske Socialister” af Holger Drachmann fra 1872. 6
Endelig vil jeg diskutere/perspektivere, hvordan klasseforskel havde betydning arbejderbevægelsen og socialismen. 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I midten af 1800-tallet var der stor fattigdom i Danmark og stor forskel på rig og fattig. Dette satte en folkevandring i gang mod byerne.
I byerne var fattigdommen imidlertid også stor, og arbejdsvilkårene i den industri, der var begyndt at vokse frem, var hårde.
De rige virksomhedsejer, udnyttede den fattige arbejderklasse som kæmpede for overlevelse. Det fik arbejderne til at søge sammen i fællesskaber og til at søge inspiration fra arbejdere i udlandet, der var begyndt at organisere sig.
Arbejdere begyndte at organisere sig i fagforeninger og partier for at skabe et socialt sikkerhedsnet og en modvægt til virksomhedsejerne og for at kæmpe for politisk indflydelse på samfundets indretning.
I midten af det 20. århundrede stod arbejderbevægelsen stærkest. Dette gjorde de fordi at flertallet af arbejderklassen og bevægelsen nu var blevet en del af organiseret i fagforeninger og stemte på partier.
Opdelingen var baseret af forskellige samfundsklasser og samfundet var generelt præget af store klasseforskelle. Den største forskel lå imellem arbejderklassen og overklassen.
Dog var der også en stigende middelklasse som blandt andet bestod af embedsfolk og mindre forretningsdrivende, som undertrykte arbejderklassen via kummerlige arbejdsforhold og dårlige lønninger.
Arbejderklassen kunne dog glæde sig over at demokrati var en voksende styreform tog fart i Danmark i midten af 1800-tallet.
Efter vedtagelsen af Grundloven i 1849 begynder en lang proces frem mod det demokrati og den velfærdsstat, vi kender i dag.
Kort tid efter socialismens opblomstring begyndte kvinderne også så småt at uddanne sig og stiller krav om ligestilling mellem kønnene.
---
Et særligt kendetegn ved livssynet og synet på litteraturen under det moderne gennembrud er, at litteraturen har løsrevet sig både fra den kristne tro og fra romantikkens idealisme.
Befolkningen bliver oplyst via litteraturen at romantikkens idealisme var drømmetænkning. Nu bliver livssynet og synet på litteraturen ændret under det moderne gennembrud.
Dette skift i livssyn var en konsekvens af den nye naturvidenskab, der vinder frem i 1800-tallet. Litteraturen under det moderne gennembrud var præget af realisme og det nye, naturalistiske livssyn.
Dette betød at teksterne ikke længere var unaturlige eller usandsynlige. Der blev sat fokus på realistiske beskrivelse af hverdagens personer og miljøer.
Det betyder, at beskrivelser af miljøer og personer kommer i fokus, og at også negative aspekter af hverdagen og samfundet bliver beskrevet.
Skriv et svar