Indledning
Novellen ’Appelsiner’ er fra novellesamlingen ’Dommeren’ fra 1948 og er skrevet af den populære danske forfatter Tove Ditlevsen.
Hun var en anerkendt og respekteret kvinde, digter og forfatter. Hun blev født på Vesterbro i København i 1917, og i 1976 begik hun selvmord efter mange års skriven.
Hendes barndom var præget af hendes fars fyring i 1924, efterfulgt af fattigdom. Allerede som 12-årig begyndte Tove Ditlevsen at skrive digte, og de blev et frirum fra de trange omstændigheder og den uberegnelige mor, hun altid har haft et meget kompliceret forhold til.
Selv om langt de fleste forfatterskaber blegner 10-15 år efter forfatterens død, så har Tove Ditlevsens mange bøger bevaret deres popularitet.
Hun benyttede oplevelser og erfaringer, specielt fra hendes barndom og tidligere forhold, til at udtrykke sig med i hendes værker.
Hun kendetegner sine værker med hendes barske og groteske humor, og hendes lyst til at sætte fokusset på samfundsproblemer.
Indholdsfortegnelse
Præsentation:
Komposition:
Fortæller og synsvinkel:
Personkarakteristik:
OPLÆSNING
Miljø og tid:
Sprog og stil:
Titlen:
Temaer:
Budskab:
Min vurdering:
Perspektivering:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jonassen: Jonassen er en midaldrende mand (s. 1 linje 63), der er i den lave ende af samfundet (s. 1 linje 44). Han er generelt meget negativ, især overfor hans kone og fru Klingspuhr.
Han mener, at hans kone ødelægger forretningen for ham, fordi hun så alt for lykkelig ud (s. 1 linje 36).
Han er godt sur og irriteret på samfundet/staten, fordi han mener, at det er gennemråddent og fuld af korruption (s. 1 linje 15).
Han bebrejder også lidt samfundet for, at han ikke er lige så velstående som alle andre. Han har et dårligt syn for jøderne. Han mener, at de er grunden til, at han aldrig får sin forretning (s. 2 linje 67).
Han kan især ikke udstå fru Klingspuhr, fordi hun er for nærig og sparsom (s. 2 linje 51). Han mener også, at de er et fremmedelement, og at de suger alt saft og kraft ud af samfundet (s. 2 linje 59).
Den ariske race viser sig i ham, da han beskriver fru Nielsens to børn som rene og lyshårede, hvilket er godt ifølge den ariske race. (Hans mening om fru Klingspuhr: s, 2 linje 1 - linje 34, jøderne: s. 2 linje 35 - linje 74)
Fru Klingspuhr: Hun er en meget velhavende dame, hun går med jakke med en pelskrave (s. 2 linje 15). Hun er jøde, men gift med en ikke jøde.
Hun har ingen børn. Hun bor i en større lejlighed med en karnap (s. 4 linje 11). Hun har det med altid at spørge om priserne, inden hun køber det (s. 2 linje 51).
Hun forsøger at være rar og venlig, og det mener mange da også, at hun er, men Jonassen kan bare ikke lide hende.
Jonassen mener, at hun er arrogant (s. 2 linje 2), mens fru Nielsen mener, at hun er sød og rar overfor alle enhver (s. 3 linje 60). Jonassen ser hende åbenbart også som en trussel (s. 3 linje 8).
Fru Nielsen: Fru Nielsen bor i en mindre lejlighed, lige under fru Klingspuhrs lejlighed (s. 3 linje 72 og s. 4 linje 11). Hun har to børn.
Hun har ingen forståelse for, hvorfor fru Klingspuhr ikke flygter fra tyskerne, når hun nu har muligheden (s. 3 linje 64).
Hun udvikler sig igennem novellen, fordi hun til at starte med synes, at det er forkert at andre skriver sig op til deres lejligheder, men til sidst bliver hun ligesom de andre i samfundet, fordi hun tænker på sin egen familie.
I sidste ende så er hun egentlig fuldstændig ligeglad med, at tyskerne tager jøderne. Hun vil bare have, at hendes familie får det bedre.
Skriv et svar