Indledning
Angst er desværre et af de mest udbredte psykiske lidelser i nutiden, men hvad er angst egentlig? Et synonym for ordet angst, kunne være bange. Men at være bange, er noget man kun er i et kort øjeblik, hvorimod angst er længerevarende.

Angst kan komme til udtryk på mange forskellige måder, for nogle kommer angsten på nogle bestemte tidspunkter, hvor andre har det stort set hele tiden.

Følelsen af at angsten er til stede hele tiden, udtrykkes i novellen ”Angst” skrevet af Tove Ditlevsen i 1963.

I teksten kommer vi ind i hovedet på en kvinde, som tydeligvis ikke har det godt. Hun lever med sin manipulerende og frihedsrøvende mand, som har manipuleret kvinden, til at tro at deres forhold er ideelt.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Teksten er skrevet som en 3. person personbundet fortæller. Hovedpersonen er en snart femogtredive årig kvinde.

Det fremkommer tydeligt, at det er en 3. person personbundet fortæller, da personerne bliver kaldt han og hun, og så har vi et fuldt overblik over hele historien, samtidig med at vi hører om hovedpersonens følelser og holdninger, dette kan vi eksempelvis se på (s.12,l.18) ”Hun ville egentlig gerne have en kat.

Så havde man da selskab, og katte var helt lydløse” Her er vi altså inde i hovedet på hende, og hører om hendes tanker.

Allerede fra første linje, hvor vi starter in medias res, bliver vi introduceret til angsten ”Sengen knirkede, og hun så frygtsomt op mod loftet.

Så satte hun kaffekoppen meget forsigtigt fra sig og passede på, den ikke klirrede mod skeen” Hun er bange for at vække sin mand Arthur, som er korrekturlæser for avisen, og derfor arbejder om natten.

Man får følelsen af, at Arthur er utrolig bestemmende, og er med til at begrænse alt for hovedpersonen.

Hun er træt af det hele, og længes efter noget godt selskab, det selskab Arthur ikke kan give hende. Selvom hun er træt af det hele, fylder angsten for Arthur for meget i hende.

Den fylder så meget, at hun stadig ikke kan klare at være væk fra Arthur. (s.14,l.125) ”Hun længtes efter at sidde ved bordet og lytte op mod loftet. Hun længtes efter lyden af sengens knirken.”

Hun lever altså i en splittelse, mellem to følelser omkring forholdet til Arthur. Hun er ikke helt sikker på, om at hun rent faktisk nyder at være sammen med Arthur. Netop splittelse anses også for at være karakteristisk for modernismen.