Indholdsfortegnelse
Præsentation af teksten:
Hvad? (analyse af indhold):
- Handling:
- Tid og miljø:
- Personkarakteristik:
Fru Klingspurh:
Fru Nielsen:
Grønthandler Jonassen:
- Forholdet mellem personerne:
- Grønthandler Jonassen og Fru Nielsen:
- Fru Klingspurh og Grønthandler Jonassen:
Hvordan? (analyse af form)
- Indre komposition:
- Fortæller og synsvinkel:
- Fremstillingsform:
- Sproglige billeder
- Sætningsopbygning:
Eksempler:
1. Bagvægt: (s. 2, l. 18), (s. 259, l. 1) og (s. 259, l. 4)
- Tekstens tone:
- Tekstens stil:
Fortolkning:
- Tema:
- Perspektivering:
Lignende tekster:
1. “Vi hader panserne, mand”
2. “Den grimme ælling” af H.C. Andersen
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Præsentation af teksten:
Dette værk er skrevet af den danske forfatter Tove Ditlevsen, som var en af Danmarks mest respekteret og beundret forfattere i vores tid.
Teksten er blevet skrevet efter krigstiden (1948), hvor man led de fatale konsekvenser af krigene, men den foregår et par år før besættelsen.
Hvad? (analyse af indhold):
- Handling:
Som nævnt ovenfor, så er foregår teksten formenligt før nazisternes indtrængen på dansk jord i 1940.
Teksten indledes med en karakter ved navn Grønthandler Jonassen, som beretter os om, at han har fået 25 appelsiner, hvilket han kunne give ud som gaver til kunder og bekendte.
En af de gentagende kunder, som grønthandleren møder, er en dame ved navn Fru Klingspurh, som udviser tydelige tegn på, er jøde, men ægtemanden er ikke jøde.
Grønthandler Jonassen bryder sig ikke om Fru Klingspurh, da han havde nazistiske holdninger til jøder, og deres indblik i samfundet.
Han lader damen gå fra butikken uden en appelsin, som han skulle uddele helt gratis til kunderne.
Den næste karakter, som møder op i butikken, er en dansk kvinde ved navn Fru Nielsen med sine børn.
Her har grønthandleren en anderledes attitude overfor kunden, og her vælger han at bøde damen med et smil, appelsiner
og de bedste hilsner - og her oplyser grønthandleren, at Fru Klingspurh ikke havde fået nogle appelsiner.
Efter episoden ved butikken, så skifter teksten fortællersynsvinkel til Fru Nielsen, som var chokeret over grønthandlerens attitude.
Fru Nielsen er forarget over opførelsen, og særbehandlingen, hvor Jonassen behandlede kunderne forskelligt baseret på religionen.
Dette påtrænger hende ekstremt meget, og hun undrer sig over, hvorfor hun som værende jøde ikke har flygtet fra Danmark, da enhver godt var klar over, at tyskerne gjorde sig klar på deres invasion på dansk jord.
Men dette vender sig straks om, da Fru Nielsen kommer i tanke om Schempinskys ’ lejlighed, som var en flygtet jøde fra Danmark, hvorpå
at Fru Nielsen får dårlig samvittighed på grund af disse tanker om at overtage deres hjem, som resultat af flugten fra tyskerne og nazisterne.
Her vælger hun at kigge tilbage på Fru Klingspurhs lejlighed, som hun gerne ville skrive sig op på, da hun levede med den forfatning
at hun alligevel vil blive taget til fange af tyskerne, og derfor kan hun jo lige så godt bo i hendes lejlighed.
Skriv et svar