Indledning
Tove Ditlevsens novelle ’Nattens Dronning’ fra digtsamlingen Paraplyen (1952), Er omkring et dårligt familieliv, der handler om en lille piges tanker, og følelser.
Et liv hvor moren Går til karneval om natten, og hvor alt hvad faren gør er at være negativ omkring alt. Derfor går det ud over barnet, som vokser op alt for hurtigt i forhold til hendes alder.
Indholdsfortegnelse
Præsentation
Genre
Handlingsreferat
Komposition
Fortæller
Personer
Miljø og tid
Sprog
Temaer
Budskab
Perspektivering
Indledning
Uddrag
Nattens dronning
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Uddrag Grete:
Datteren Grete, 10 år, hjælper gerne moren med at sminke, og få tøj på til karnevalet.
Har nogle gange en smule had til sin far, da hun mener at han er meget streng, mod moren og hende. Mor: Moren, går til karneval om natten, og faren skal helst ikke vide det.
Moren og faren har et stramt forhold til hinanden. Moren Var tidligere rengøringsdame. Far: Faren, arbejder om natten. Er ikke meget for at moren skal bruge penge på tøj og sminke til karnevalet, og vil egentlig bare gerne have moren lader vær med at gå til karneval.
Han er streng og stædig. Man får rigtig meget at vide om moren i teksten, da den ene ser godt på hende (Grete), og den anden ser ned på hende (Faren), så man kan godt sige at Moren er lidt et offer.
Vi får mange eksempler på hvordan moren ser ud, og hvad Grete og Faren synes om hende. Relationen mellem Moren og Grete, er lidt anderledes for hvem man ser på, af de to personer.
Fordi Grete ser op til sin mor, og synes alt ved hende er fantastisk, hun forsvarer hende også, men er også lidt bange for at gøre noget forkert overfor hende.
Moren gengælder dog ingenting af hvad Grete gør for hende, men udnytter hende måske lidt.
Nattens dronning
Tove Ditlevsens novelle ’Nattens Dronning’ fra digtsamlingen Paraplyen (1952), skildrer et såret familieliv, gennem en 10-årige piges tanker og følelser.
Et familieliv hvor moderen går til karneval om natten, og faderen i afmagt, fornedrer og latterliggør, i stedet for at rose.
Et familieliv der er præget af mangel på kommunikation og forståelse, som med al sit ødelæggende væsen, går ud over et barn, der på den måde tvinges ind i en voksendom, alt for hurtigt.
For at komme tæt ind på hovedkonflikten i novellen vil jeg, i følgende analyse; se lidt på miljøet, der er et udtryk for forfatterens udgangspunkt.
Jeg vil se på fortællerens rolle, fordi det er et relevant tema, i og med at det er skrevet fra et barns øjne, og derved betyder meget for læserens opfattelse af teksten. Jeg vil komme ind på personerne i teksten, da de tre personer hver, har nogle meget stærke udtryk, og betydninger.
Og jeg vil analysere på nogle materielle symboler, der er fremhævet i teksten, og giver udtryk for noget dybere, før jeg til sidst kommer med den endelige konklusion.
Tove Ditlevsen er kendt for at skildre barske miljøer, og barndommens hårdhed. Vi møder i digtet ’Barndommens gade’ en Tove Ditlevsen, der koldt og kynisk fortæller om hvordan barndommen slår fra sig, og virker hærdende på uskyldige børn.
Det idylliske billede af en sund kærnefamilie bliver brudt, og den rå socialrealisme blive slynget i ansigtet på læseren. Også i denne novelle, tegner Ditlevsen, et billede af en barndom, fyldt med sorg og konflikter, der virker hærdende på det implicerede barn.
Novellen forgår i en efterkrigstid, hvor arbejdsløshed er udbredt, og hvor der er lave lønninger og knaphed i befolkningen.
I historien bliver det fremstillet ved at faderen er arbejdsløs det halve år, og pengene er knappe, så moderen må skrubbe hos folk.
Også det sociale miljø er knapt, idet at konerne på gangen, sladrer om hinanden. Man kan sige, at både socialt og økonomisk, lever familien magert.