Analyser Vilhelm Buhls ‘Antisabotagetale’ & ‘Radiotalen’ | DHO

Indledning
Under besættelsen bøjede Danmark sig hurtigt for den tyske værnemagt, hvorefter samarbejdspolitikken som man havde stiftet bekendtskab med i første verdenskrig.

Samarbejdspolitikken var afgørende i forhold til at bevare suverænitet og egen jurisdiktion. I takt med at modstanden og sabotageaktionerne voksede hen mod bruddet i august 1943, blev en stor del af danskerne mere kritisk overfor samarbejdspolitikken.

Den dag i dag drages der stadig paralleller mellem samarbejdspolitikken og aktuelle begivenheder, og det diskuteres stadig, hvorvidt samarbejdspolitikken var den rigtige beslutning eller ej.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metode 4
Redegørelse for samarbejdspolitikken 5
Analyse af Vilhelm Buhls ”Antisabotagetale” og John Christmas Møllers ”Radiotale” med henblik på at indkredse forskellige holdninger til samarbejdspolitikken. 7
Diskuter det moralske aspekt i samarbejdspolitikken og samarbejdspolitikkens betydning for Danmark. 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13

Uddrag
Denne kongedyrkelse forekom endda på trods af, at kongen sammen med regeringen havde bøjet sig i støvet for tyskerne.

Krigslykken vendte så småt, tyskerne tabte på flere fronter, modstandsbevægelsen voksede og presset på regeringen blev større i takt med, at der løbende forløb flere indskrænkninger af danskernes frihed.

”Antisabotagetalen” af Vilhelm Buhl og John Christmas Møllers ”Radiotale” fra 1942 havde pustet til ilden.

Denne udvikling kulminerede d. 29. august 1943, hvor et oprør udsprang af, at tyskerne havde stillet krav til regeringen om at erklære undtagelsestilstand og indføre dødsstraf for sabotage.

Regeringen kunne ikke acceptere kravene, trådte af, og samarbejdspolitikken ophørte dermed . Samarbejdspolitikkens brud havde væsentlig betydning for den danske kultur.

Den illegale presse voksede og fyldte mere i litteraturen, hvor Petergruppens mord på Kaj Munks i 1944 er et eksempel på, hvordan tyskerne foretog sig de såkaldte clearingmord på vellidte og kendte danskere, hvor Kaj Munk havde opnået symbolstatus på oprøret med nazismen .

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu