Indledning
Artiklen ”Brudelov” er skrevet af Hanne Mølby Henriksen, som blev publiceret i Weekendavisen d. 26.august 2005.
”Brudelov” er udgivet i Weekendavisen, som bære præg af et bestemt emne med interesse i moral og kultur, hvilket giver grundlag for at avisen her er en nicheavis.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gacheno bliver anholdt og straks løsladt på grund af manglende beviser. Den lokale anklager er ikke sikker på, om der virkelig var tale om tvang.
Måske var det unge par forelsket, påpeger han. Måske var hun slet ikke jomfru ved bortførelsen og har derfor heller ikke lidt overlast under voldtægten. (S. 4 L.135-139) Igen så ses den usynlige normalitet omkring voldtægt, da den stadig ikke ses som en rigtig forbrydelse.
Idet Kebicho familien strider mod Gachenos kamp om Abebech gjorde han brug af ydereligere midler ved at sætte ild til familiens mark, hvilket betød at familiens årsløn forsvandt.
Gacheno kvitterede dengang for pigens forsvinden med at sætte ild til marken bag hytten. På en enkelt nat gik hele familiens årsløn op i flammer. Og politiet reagerede stadig ikke. (S.5 L.182-184)
Artiklen gør tydeligt brug af nyhedstrekanten. Til slut gør artiklen brug af en sidste detalje om at hvordan situationen i dag står til. Uheldigvis fortsatte handlinger.
Abebech er kommet på et krisecenter og venter på beviser fra politiet. Hendes søster betalte prisen for Abebechflygten. Familien ville ikke risikere yderligere skade for familien, derfor gav de hende væk til Gacheno.
Mulu bor stadig hos Gacheno. Hun er nu blevet 17 år og har født parrets første søn. (S.6 L.220- 221) Ved brug af Toulmins argumentationsmodel så indeholder artiklen en generel påstand som fremstår i det første afsnit af brødteksten.
Påstanden lyder: Kvindens lod. Man tager en pige, spærrer hende inde og tvinger hende til sex. Så har man sin helt egen kone.
Giftelystne mænd i Etiopien behøver ikke spilde tid på at fri eller betale brudeafgift. Belægget bygger hele historien om Abebech.
Hjemlen som er det underlæggende belæg, finder sted ved sammenhængen mellem påstanden og belægget. Grunden til at Hanne vælger at bruge en historie som belæg til påstanden er fordi denne historie passer til rigtig mange piger i Etiopien.
I nogle områder hviler de fleste ægteskaber på en lignende blanding af bortførelse og tvang. Det anslår både lokale hjælpeorganisationer og Den Nationale Komité for Traditionel Praksis i Etiopien, der forsøger at føre statistik over skik og brug blandt landets mange forskellige etniske grupper. (S. 2 L.48-52)
Her gøres der også brug af rykdækning, idet der er gjort yderligere forskning på området. Derudover anvendes der også udtalelse fra den landsdækkende hjælpeorganisation Ethiopian Women Lawyers Association (EWLA) som rykdækning.
Man taler ikke gerne højt om det, men hver fjerde kvinde i Etiopien er blevet voldtaget mindst én gang, oplyser den landsdækkende hjælpeorganisation Ethiopian Women Lawyers Association (EWLA) , der med hjælp fra blandt andre Folkekirkens Nødhjælp kæmper for kvinders rettigheder. (S.4 L.115-119)
Det styrker Hannes påstand i og med der er gjort forskning på området, som dokumenteres til gavn for kvinders rettigheder. I forbindelse med denne påstand anvendes der et specifikt ordvalgsargument som er rubrikken til reportagen.
”Bruderov” udtrykker en vis karakteristik som er med til at beskrive artiklens emne med. Ordet bruderov karakteriserer hele fortællingen om Abebech som ikke er særlig udsædvanelig i Etiopien.
Hele den her oplevelse om at en mand er så desperat, at han yder vold og tvang i en form af ”jagt” efter at få sig en kone. Med andre ord, de går på rov efter en brud.
Ordvalgsargumentet i artiklen appellerer til vores følelser, hvilket vil sige at der benyttes patos som appelform
Skriv et svar