Indledning
”Tiden er ikke blot, en tid man følger, men en tid, man burde respektere, da den for nogen har en væsentlig betydning for deres hverdag samt overlevelse”.

Meningen bag dette citat bliver beskrevet tydeligt i novellen ”Flod” skrevet i året 1997 af Simon Fruelund. Derudover sættes der et stort fokus på karakterenes kontraster, samt deres forhold til naturen.

Novellen ”Flod” handler om et turistpar, der opholder sig på en kro nær havet. Eftersom, at det unge par ville se til sælerne ved havet, beder kromanden fortælleren om at transportere parret til stedet.

For-tælleren henter det unge par om morgen næste dag, og kører dem til havet med sin traktor. Da de ankommer til havet, fortsætter parret alene langs havskrænten, hvor fortælleren bliver tilbage og venter på dem.

Pga. sikkerheden fortæller fortælleren, at det unge par skal være tilbage om ”En lille time”, se side 5 linje 81.

Efter en time ser fortælleren ikke noget til parret, og begynder derfor at lede efter dem. Fortælleren finder parret efter, at vandet voldsomt er begyndt at stige.

De kører hjem til kroen, og fortælleren fortæller om det forladte surfbræt, han havde set på turen.

Det viser sig, at surfbrættet tilhører kromandens søn, der ikke er kommet tilbage efter at have været ud at surfe.

Uddrag
Novellen ”Flod” er skrevet med et letforståeligt sprog, med meget få fremmedord. Historien bliver fortalt kronologisk, altså følger læseren handlingen, efterhånden som den foregår.

Flere steder bliver læseren i denne novelle forladt med intet svar, og bliver derfor nød til at læse mel-lem linjerne for at forstå baggrunden af handlingen.

Denne fremstillingsform kaldes for ”show it, don’t tell it” og bliver hyppigt brugt i novellen ”Flod”.Højdepunktet i denne novelle bliver heller ikke nævnt direkte i teksten.

Læseren må derfor selv stykke sammen ud fra beskrivelserne, at det efterladte surfbræt har en væsentlig betydning i novellen:

” Jeg kørte i en bue væk fra ruten, og da jeg kom tæt-tere på, kunne jeg se, at det var et surfbræt: det orange sejl fyldtes med mellemrum af en svag vind”, se side 5 linje 53.

Eftersom at parrets forsvinden fjerner fokusset fra surfbrættet, går det først senere op for læseren, at det efterladte surfbræt har noget at gøre med kroparrets søns forsvinden og mulige død.

Altså udgør novellens højdepunkt, der viser sig at være en katastrofe en tom plads i teksten. Dette opleves flere steder i novellen, hvilket er et typisk kendetegn for den minimalistiske skrivestil, som Simon Fruelund mestrer.

Et andet eksempel på de mange tomme pladser er, da det unge par kommer tilbage efter deres tur langs havet, opdager jeg-fortælleren, at der er sand på kvindes regnfrakke: ” Manden stak mig det aftalte beløb, og de skyndte sig ind.

Det var først dér, jeg bemærkede, at der var sand på kvindens regnfrakke”, se side 6 linje 110. I dette tilfælde for vi ingen informationer omkring, hvad det skyldes, men det kan tyde på, at parret muligvis har dyrket sex på deres tur.