Indledning
Novellen "Den virkelige verden" er skrevet af Simon Fruelund og blev udgivet som en del af novellesamlingen "Planer for sommeren" i 2002.
I denne novelle bliver læseren præsenteret for en barsk virkelighed, der viser, hvordan den kapitalistiske verden påvirker børn allerede fra en tidlig alder.
Forældrene er optaget af deres karriere, hvilket efterlader børnene alene og uinteresserede. Novellen fremhæver også, hvordan nutidens børn står over for større ansvar og krav. De centrale temaer i novellen er ensomhed og ansvar.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Han har ingen søskende at lege med, og forældrene har antageligvis ikke meget tid til ham, da man kan gå ud fra, at de begge er karrieremennesker.
Vi får for eksempel at vide, at de bor i et hus (Linje 222), at faren arbejder på en avis (Linje 112), og at de har to biler, da Johan omtaler den ene bil som morens bil (Linje 71).
Alt dette tyder på, at de begge har velbetalte jobs. Jeg tror, at Johan savner mere opmærksomhed fra sine forældre. Han kigger for eksempel hele tiden op mod deres vindue for at se, om de er stået op (Linje 213).
Det er tydeligt, at han håber, de snart vågner, så han ikke behøver at være alene mere. En anden ting, der viser, at han savner accept og opmærksomhed fra sine forældre, er, at han selv vil have, at de skal opdage, at han har stablet brændet (Linje 221).
Kurt arbejder på en avis, og det er derfra, han kender Johans far (Linje 112-113). Kurt har overnattet hos familien, muligvis fordi han har været for fuld eller for træt til at køre hjem.
Jeg tror, at Kurt synes, det er imponerende, at Johan selv stabler brænde (Linje 99), og at han synes det er synd, at Johan skal gøre det alene. Derfor kommer han ud og hjælper ham. Kurt virker også som om, han er glad for børn.
Han taler meget med Johan og fortæller ham endda en historie (Linje 129-143). Jeg tror også, at Kurt kan mærke, at Johan er lidt ensom, så han bliver og drikker en sodavand, inden han kører (Linje 181-184).
Det er tydeligt, at Kurt synes, Johan er en meget god dreng, da han også roser ham flere gange (Linje 185) og (Linje 205). Men samtidig tror jeg, at Kurt har lidt medfølelse for Johan, fordi han kan mærke, at Johan er meget overladt til sig selv.
Kurt virker meget imponeret over, at Johan er så ansvarsbevidst (Linje 206-208). Kurt har ikke selv børn (Linje 193-195), og det tror jeg skyldes, at han går meget op i sin karriere og måske ikke føler, at han har nok tid til et barn, selvom han godt kan lide børn (Linje 197-198).
Skriv et svar