Indledning
Krimi er en spændende genre der fanger læseren på en anden måde. Det vigtigste i en krimi er forbrydelsen der bliver begået og opklaringen af den. Læseren følger kampen mellem gerningsmand og opklarer, og her kan læseren samtidigt gætte med i opklaringen.

Det afgørende er den kriminelle handling der foregår, idet at det i en ”sand krimi” er denne del som styrer personerne og dermed hele handlingen.

Der findes 2 slags krimier. Den postmoderne og den omvendte krimi. Den postmoderne er når man ikke ved hvad der sker i handlingen. Den omvendte krimi er, hvor man følger enten forbryderen eller offeret.

I bogen ”Eget ansvar” følger vi journalisten Dicte Svendsen, som skal opklare en kidnapning. Bogen er skrevet af Elsebeth Egholm, og blev udgivet i 2013.

Bogen er en del af ”Dicte Svendsen” serien og er bind syv i serien. Bogen er postmoderne, da man bryder med læserens forventning om opklaring. Vi skal selv gætte os til hvem der er morderen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I bogen følger man efterforskningen af journalist Dicte Svendsens datter Rose og niece Anne Maries kidnapning. Familien er til fødselsdag og pigerne beslutter sig for at gå en tur udenfor. En sort varevogn dukker pludseligt op.

Peter som er Dictes bortadopterede søn, følger festen på afstand. Han ser kidnapningen finde sted og prøver at stoppe bilen. Efterfølgende bliver han vidne. Senere går det op for Dicte at kidnapperne vil have noget af hende.

Mens kidnapningen finder sted, sker der sideløbende andre forbrydelser. Et par finder en afhugget hånd fra an afroamerikansk kvinde og sagen om en kendt flygtningeadvokat som bliver dræbt i en påsat brand. Dicte opsøger sin søster som hun ikke har snakket med i flere år, da hun tror hun har noget med efterforskningen at gøre.

Sagen bliver behandlet af efterforskningsleder John Wagner. John er også Dictes gode ven og han vil såvel som Dicte og Peter gøre alt for at finde pigerne og løse sagen. Dicte samarbejder med politiet, men da tiden begynder at blive knap, vælger hun at tage sagen i egen hånd.

Dicte og sønnen Peter følger begge to sporene i hver deres opklaring. De finder begge to frem til gerningsmanden. Derudover finder de også ud af, at Rose ikke havde nogen betydning for kidnapningen, men at hun blev taget med ved en fejl.

Det var hele tiden kusinen Anne-Marie som de ville have fat på. Puslespillet begynder at gå op, og tingene bliver langsomt koblet sammen og bliver til sidst løst.