Indledning
Titlen indikerer danskhed, tilhørsforhold, identitet og fædrelandskærlighed. Titlen er udtryk for et personligt udsagn, hvilket aflæses i ordet mit.
Forfatteren H C Andersen levede fra 1805-1875, hvilket betyder, at han levede og virkede i den periode som kaldes romantikken, som kan inddeles i forskellige perioder i tidsrummet fra 1802 – 1870.
Danmark mit fædreland er en nationalsang, som er skrevet i 1850, hvor nationalromantikken havde en opblomstring, da Danmark var i krig med Tyskland - Treårskrigen.
I lyset af denne begivenhed får sangen et nyt perspektiv og kan fortolkes på flere planer. Genren er lyrik, som blandt andet kan kendes på, at teksten er sat op i strofer, vers og har rim.
Digtet udtrykker en stemning og en følelse hos det fortællende jeg; med det udtrykker også en bevægelse og udvikling fra strofe 1-4.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1.strofe er det et konstaterende, observerende, beskrivende og bekendende jeg; men måske et lidt distanceret - og ikke nærværende jeg.
Jeget taler om Danmark og om sproget. (dér har jeg hjemme; der siges ikke her) og (derfra min verden går; der siges ikke herfra).
Altså et jeg i et uderum. Det bekendende kommer til udtryk i følgende, som også er digtets omkvæd: dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland. Disse vers gentages selvsagt, da de er sangens omkvæd.
I 2. strofe er det et spørgende jeg, hvilket fremgår af 1.-4. vers. Det er endvidere et religiøst jeg, hvilket fremgår af vers 7: Gud gav… Gud giv.
I 3. strofe er det et tilbageskuende jeg, hvilket fremgår af:1. vers engang… 2. vers bød og et nutidigt lyttende jeg 4. vers høres danskens sang.
Et romantisk jeg 6. vers plovjernet guldhorn finder. Er religiøst jeg 7. vers Gud giv`dig fremtid, som han gav minder.
I 4. strofe har jeget bevæget og flyttet sig. Det er gået fra uderummet til hjemmerummet, hvilket kan aflæses i 1. vers hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme.
Udviklingen og forandringen kan også aflæses af det forskellige ordvalg fra strofe 1 og strofe 4. derfra i strofe 1 bliver i strofe 4 til hvorfra. I strofe 4 vers 7 understreges det ved ordet hernede.
---
Sammenfattende kan siges, at jeget i sin bevægelse og udvikling får beskrevet, identificeret og hyldet duet, som i digtet som nævnt skifter karakter og identitet. Et fællestræk for de forskellige slags du er danskhed.
Det er ikke kun du og jeg, der er omfattet af foranderlighed, også i digtets tid er der en vekslen mellem nutids- og datidsformer.
Er jeg født/blev jeg født; Gud gav os/Gud giv os; du herre var/nu kaldes svag. Digtets grammatiske tider er i overensstemmelse med jegets og duets foranderlighed, og digtet beskriver jo både nutid, fortid og fremtid, så form og indhold passer sammen.
Anvendelse af forskellige ordklasser træder frem i digtet og hænger sammen med såvel det lyriske som episke præg i digtet.
Der er overvejende anvendt stedord, tillægsord og navneord; som er medvirkende til at give digtet dets lyriske præg.
Endvidere er der anvendt udsagnsord, som giver digtet det episke præg, hvilket indholdsmæssigt passer til jegets og duets foranderlighed.
I valg af ord og ordklasser er der også skrevet til sanserne, så digteren nærmest får tegnet et billede med dufte og lyde.
Skriv et svar