Indledning
Tabel 1 beskriver en sammenhæng mellem de Amerikanske og latinamerikanske vælgere samt valgdeltagelse ved præsidentvalg i USA fra perioden 1988-2016.
Ud fra tabel 1 kan det udledes, at latinamerikanerne generelt har en større tendens til ikke at stemme end de øvrige amerikanerne har.
Det kan påvises via data fra tabel 1, hvor der I 1996 var 11,2 millioner latinamerikanere i USA og i 2008 var antallet af boende latinamerikanere i USA 19,5 millioner.
I 1996 afgav 4,9 millioner ud af 11,2 millioner latinamerikanere en stemmeseddel ved valget og i 2008 stemte 9,7 millioner ud af 19,5 millioner latinamerikanere.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der kunne således være tale om såkaldte pocketbook-vælgere, som måske er enige og uenige i nogle af partiets værdier, men hvor det økonomiske aspekt til sidst vægtes højest.
Kigger vi på demokraternes vælgere, ses der en tendens til, at de er mindre kritiske over for immigranterne. Dette kan påvises ved, at 56 % mener imigrationen har påvirket USA positivt.
Kun 25 % af demokraterne mener, at immigrationen påvirker USA negativt. Derfor kan vi ved hjælp af tabel 2 konkludere, at demokraternes holdning til immigrationspolitikken er anderledes kontra republikanernes synspunkt.
Det kunne blandt andet skyldes demokraternes vælgersegment, der er præget af sociotropiske vælgere og de stemmer til venstre for midten.
Demokraterne kunne tiltrække de sociotropiske issue-voters ved deres ligestilling, klima og velfærdspolitik med en demokratisk skattepolitik, som indebærer at borgerne skal betale mere i skat og dermed er den respektive skatteprocent højere end republikanernes.
Noget andet meget iøjnefaldende ved tabel 2 er, at 72 % af republikanernes vælgere mener immigrationen påvirker økonomien såvel som kriminaliteten i USA i en dårligere retning.
Skriv et svar