Indledning
I meningsmålingerne op til præsidentvalget d. 3. november 2020, fører Joe Biden knebent over Donald Trump.
Alligevel ender Donald Trump med at vinde Florida. Jeg vil i min opgave prøve at belyse nogle af de aspekter der gjorde, at Trump alligevel vinder svingstaten Florida.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 2
Det amerikanske valgsystem 3
Florida – en svingstat 3
Valgkampens emner 4
Befolkningssammensætning i Florida 5
Vælgeradfærdsteorier 5
Redegørelse for statistisk usikkerhed 8
Statistisk usikkerhed: 9
Spredningen af en stokastisk variabel er defineret som kvadratroden af variansen 10
Diskussion og konklusion 10
Litteraturhenvisning 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Position issues: Hvor parterne ikke er enige om emnet. Det kan eksempelvis være, om der ønskes en mur mod Mexico eller ej
eller om USA skal være medlem at WHO eller ej. her stemmer vælgeren efter hvilken holdning, der er til det pågældende emne.
Valens-issues: Hvis de to kandidater er enige om problemet, men ikke er enige om, hvorledes det skal løses.
Det kan eksempelvis være, at begge præsidentkandidater mener, at arbejdsløshed er et stort problem i USA.
Donald Trump mener, at løsningen er at støtte olie og bilindustrien, for at komme ud af arbejdsløshed, men Joe Biden mener, at den grønne omstilling og kampen for klimaet vi medføre flere jobs og nedbringe arbejdsløsheden.
Indenfor Issue-voting beskrives to modeller :
Nærhedsmodellen: Vælgerne stemmer på det parti, der deler vælgerens egne holdninger selv om partiet vil trække i en anden retning end den politiske holdning vælgeren har til emnet.
Retningsmodellen: Vælgerne stemmer på partiet, der er tættest på vælgerens egne holdninger i det pågældende spørgsmål, selv om partiets øvrige holdninger ligger langt fra vælgerens egne.
Class voting
Class voting er når vælgerne stemmer ud fra de traditionelle baggrundsfaktorer såsom samfundsklasser, økonomiske- og uddannelsesforhold.
På den måde sættes vælgeradfærden sammen med den gruppe i samfundet, vælgeren tilhører.
Ens vælgermønster afspejler altså den økonomiske og sociale position, man har . Det er primært her kernevælgerene repræsenteres.
Den traditionelle class-voting vælgeradfærd opløses langsomt i takt med at traditioner betyder mindre og mindre i forhold til politisk ståsted, og man begynder at følge mere komplekse mærkesager, som eksempelvis klimakrisen.
Rational choice:
Teorien går på at vælgerne er foretager et valg på et oplyst og rationelt grundlag.
Individet har præferencer der gør det muligt at skelne og sortere i de informationer og mærkesager der fremlægges af kandidaterne eller partierne
og vælgeren udnytter tilgængelig information til at drage konklusioner om hvilke fordele og ulemper og alternativer der vil være, for de politiske agendaer.
Vælgere der tilhører denne gruppe, er marginalvælgere, der bruger resultater af den seneste valgperiode til at vurdere, hvilket parti vedkommende skal stemme på ved kommende valg
Skriv et svar