Opgavebeskrivelse
Redegør for et selvvalgt aspekt af uligheden i USA, herunder hvordan dette har udviklet sig historisk. Redegør derefter for teorier med relevans for social ulighed. tjek
Analysér en selvvalgt engelsksproget dokumentar, der belyser dette aspekt af uligheden i USA, hvor du fokuserer på brugen af filmiske virkemidler og argumenter til at overbevise seeren om troværdigheden af dokumentarens påstande. tjek
Diskutér på baggrund af redegørelsen og analysen de samfundsmæssige årsager til denne ulighed samt hvilke konsekvenser denne ulighed har. Du skal her inddrag selvfundet materiale.
Indledning
Stigende ulighed og racediskrimination er et fænomen verden over. Specielt i USA er uligheden voksende. Episoder fra hverdagen i USA givet et godt billede af, at der udøves en stor forskelsbehandling.
Ud fra den givende problemformulering, vil jeg i denne opgave fokusere på social ulighed i det amerikanske samfund. Derunder vil jeg komme ind på racediskrimination i USA, og hvordan dette har udviklet sig historisk
ved hjælp af grafer, som viser forskellen i sortes og hvides levevilkår. Derefter vil jeg lave en analyse af dokumentarfilmen ”13TH” instrueret af Ava DuVernay.
Der fokuseres på brugen af filmske virkemidler, og troværdigheden af dokumentarens påstande. Til sidst vil jeg diskutere de samfundsmæssige årsager til social ulighed, samt hvilke konsekvenser dette har for det amerikanske samfund.
Indholdsfortegnelse
Opgavens titel: Ulighed i det amerikanske samfund
Resumé
Indledning
Redegørelse
- Social ulighed
- Slaveri
- Den amerikanske borgerkrig
- Raceadskillelse – Martin Luther King
- Den amerikanske borgerretsbevægelse
- Racediskrimination, som den er i dag
Analyse af dokumentarfilmen ”13TH”
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
- Bilag 1
- Bilag 2
- Bilag 3
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sorte og hvide har altid levet adskilt, men det blev markant værre i 1800-tallet, hvor sydstaterne indførte love, som adskilte sorte og hvide i det offentlige rum.
Dette var ikke slemt i norden, men det spredte sig alligevel dertil. Sorte og hvide kunne ikke længere sidde ved siden af hinanden i eks. busser, på restauranter osv…
De sortes faciliteter var markant ringere end de hvides. Disse adskillelser gjaldt også på uddannelser, hvor de hvide børn og unge gik i skole kunne de sorte ikke.
Martin Luther King var med til at ændre den amerikanske historie. Han var i spidsen for den folkebevægelse, som kæmpede for de sortes rettigheder.
Han turde at udfordre den raceadskillelse, som havde stået på siden slavetiden. Målet for folkebevægelsen var at få de samme borgerrettigheder for de sorte, som de hvide havde.
King spillede en stor rolle frem til 1965. Her var han kendt for boykotten i busserne i Montgomery i 1955-56, men han huskes mest for sin rolle under den store march for frihed og arbejde i Washington i 1963 foran Lincoln Memorial
hvor han holdte sin tale ”I have a dream”. Hans formål var at få lige borgerrettigheder til alle og lige adgang til arbejdsmarkedet.
---
I dag er der sket en markant ændring, men vi ser stadig USA som en opdelt nation i sort og hvid. Racediskrimination ses stadig i dag.
Borgerretsbevægelsens mål er ikke tilfredsstillende. Fattigdom og økonomisk lighed er stadig et dominerende problem i USA. Fattigdommen går ud over den sorte befolkning
og det er også denne gruppe, hvor vi ser den højeste økonomiske usikkerhed. Bilag 1 beskriver fattigdom og økonomisk usikkerhed for de ugifte mødre i USA fra 2007-2011.
Når vi kigger på bilag 2, som viser forskellen mellem sortes og hvides levevilkår er der sket en ændring i mennesker, som lever over fattigdomsgrænsen og, som ejer egen bolig fra 1960-2001.
Folk som lever over fattigdomsgrænsen er der sket en stigning i forskellen mellem sorte og hvide med 13% til 18% procent i 1970’erne til 2001, det vil altså sige, at forskellen har en ændring på fem procent.
Procenten af sorte mennesker, som lever over fattigdomsgrænsen ligger mellem 60-75 % i intervallet fra 1970-2001. Grafen har en større stigning fra ca. 1982-1990.
I 1990 er forskellen mellem sorte og hvide mennesker den mindste. Efter 1990 falder procenten for sorte mennesker som lever over fattigdomsgrænsen. Når man kigger på hvide mennesker
som lever over fattigdomsgrænsen i det pågældende interval, så ligger procenten mellem 80-90 %, og den er mere konstant end den sorte graf for de sorte mennesker, som lever over fattigdomsgrænsen.
Skriv et svar