Indledning
I min opgave har jeg valgt at beskæftige mig med Helen Fieldings romantiske komedie "Bridget Jones's Diary," da den har opnået enorm popularitet globalt.
Romanen tilhører chick lit-genren, som fik sit navn i midten af 90'erne og er dermed en del af senmoderniteten.
Bridget, den livlige og uheldige hovedperson, er en karakter, som mange kvinder i det 21. århundrede kan identificere sig med.
Derfor finder jeg det interessant at undersøge, hvordan Bridget er som person og om hun virkelig afspejler nutidens kvinder, eller om der ligger andre faktorer bag hendes manglende selvdisciplin og overdrevne forbrug af cigaretter og alkohol.
Opgaven tager udgangspunkt i en gennemgang af de mest karakteristiske træk ved senmoderniteten, hvor jeg især fokuserer på individualisering.
Derefter foretages der en analyse og fortolkning af Bridget Jones i "Bridget Jones's Diary," hvilket leder til en diskussion om, i hvilken grad senmoderniteten afspejles i romanen.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse
Det senmoderne samfund
Individualisering
Analyse og fortolkning af Bridget Jones
Baggrund
Analyse og fortolkning
Diskussion
Konklusion
Noter
Litteraturliste/bibliografi
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Individualisering:
I dagens samfund kan man observere en øget grad af individualisering.
Dette indebærer, at man i dag i højere grad fokuserer på ens egne ønsker og behov, frem for hvad familien forventer af en, som det tidligere var tilfældet.
Hverdagen er præget af et væld af valg, der skal træffes, både i forhold til dagligdags beslutninger og store livsvalg såsom uddannelse og karriereveje.
Man følger ikke længere automatisk i moderens eller faderens fodspor. Individet er meget selvorienteret, er herre over sit eget liv og sammensætter sin tilværelse efter egne ønsker.
Sociologer mener derfor, at dagens samfund er gået fra en kultur baseret på pligter til en kultur baseret på lyster. Man lader sit liv styres af egne behov.
De mange valgmuligheder kan dog også medføre forvirring og frustration hos individet selv. Dette kan resultere i refleksion over de valg, man enten har truffet eller ikke har truffet, hvilket kan føre til depression eller tristhed.
Ikke desto mindre kan mulighederne også være positive for ressourcestærke personer, der formår at udnytte dem.
Man har således flere muligheder for at forme sin tilværelse end tidligere, men er stadig begrænset af ens gener og opvækstvilkår.
Man kan ikke gøre alt, hvad man ønsker, men man kan heller ikke fraskrive sig ansvaret for, hvordan ens liv formes.
Skriv et svar