Indholdsfortegnelse
1. Morfemer
2. Ordklasser
3. Substantiver
4. Verber/de fem hovedtider
5. Adjektiver
6. Artikel
7. Adverbier
8. Præpositioner
9. Pronominer
10. Numeralier
11. Interjektioner
12. Konjunktioner
13. Sætningsopbygning
14. Syntaks
15. Billedsprog
16. Fiktion
17. Genrer´
18. Sprogfamilier
19. Køn
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Rodmorfem - er morfem der har en betydning i sig selv og ikke kan skilles ad, det er den mindste del af ordet med kernebetydning
Præfiks - forstavelse som sættes foran en rod for at danne nyt ord/betydning - f.eks. Anti-, over-, u-, for-, op-, for osv. Den tilføjer ekstra betydning
Suffiks - En endelse der kan deles op i bøjningsdele ( kan gøre substantivet bestemt)
Bøjningssuffikser: udtrykker grammatiske forhold som fx tempus, tal, grad eller bestemthed. Bøjningssuffikser ændrer ikke på ordets betydning men kun form.
Eksempler:
Understregede
Præfikser og suffikser kan eksistere som ord og som bogstaver/ikke-ord, men rodmorfemet er altid et ord.
---
Præsens (nutid) udtrykker det der sker lige nu, jeg læser lige nu, det der almindeligvis sker, jeg læser i sengen om aftenen, eller det almengyldige
solen står op i øst. På dansk kan præsens også anvendes om det der vil sker i fremtiden, jeg læser bogen færdig i aften.
Præteritum (datid) udtrykker det der er afsluttet i fortiden, jeg læste bogen i sommerferien, og det der blev gentaget i fortiden, hun morede sig altid fantastisk i teatret.
Desuden anvender dansk også præteritum i betingelsessætninger selv om indholdet i sætningen er nutidigt, hvis jeg havde pengene, ville jeg købe en ny bil.
Perfektum (førnutid) udtrykker det der er sket i fortiden, og som stadig varer ved, de har boet sammen i mange år, eller har indvirkning på nutiden, hun er lykkelig fordi hun har haft et godt liv.
Pluskvamperfektum (førdatid) udtrykker det der var sket i fortiden, da de endelig nåede hjem, havde søsteren låst døren. Pluskvamperfektum betegner noget fortidigt i forhold til præteritum.
Futurum (fremtid) udtrykker det der vil ske i fremtiden, jeg vil sove længe i morgen.
Futurum exactum (førfremtid) udtrykker det der vil ske på et tidspunkt i fremtiden som ligger før et andet tidspunkt i fremtiden, hun skal have læst bogen før på søndag.
Simple tider = præsens og præteritum (et verbum) finit
Sammensatte tider = Perfektum, pluskvamperfektum, futurum (mere end et verbum) Infinit
---
5. Adjektiver: (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort smil, en sjov oplevelse, en hård barndom.
På dansk findes der to forskellige regelmæssige måder at gradbøje adjektiver på.
• Syntetisk gradbøjning og analytisk gradbøjning
• Syntetisk er gradbøjning med endelse ere - est
• Analytisk er gradbøjning med mere eller mest
6. Artikel: (kendeord) - Der nærmere bestemmer bekendthedsgraden af det substantiv, den hører sammen med. Artiklen gør altså et substantiv bestemt eller ubestemt.
På dansk findes der to artikler, bestemte eller ubestemte. Dansk har to køn, fælleskøn og intetkøn. Dansk har to tal, singularis og pluralis.
Pronominerne (stedord) den/det/de optræder på dansk også som artikler, hvis substantivet er defineret af et adjektiv (tillægsord). På fransk og spansk er det ligesom dansk to køn maskulinum og femininum.
Tysk har tre køn: maskulin, feminin og neutrum. På engelsk har alle substantiver det samme køn. - Noget man sætter foran substantiver.
Skriv et svar