Indledning
Du skal fortælle om opbygningen af alkoholer, og komme ind på de kemiske og fysiske egenskaber af forskellige isomere alkoholer, herunder oxidation af alkoholer illustreret ved et regneeksempel.

Du skal komme ind på forsøget "Alkoholers blandbarhed (film)" og eventuelt ”Reaktioner - oxoforbindelser”.

Du skal inddrage nogle af nedenstående stikord i besvarelsen:
Alkoholer, phenoler, fysiske og kemiske egenskaber for alkoholer, intermolekylære bindinger, redoxreaktioner, opløselighedsforhold, polaritet, stillingsisomeri, funktionsisomeri. Inddrag relevante figurer, tabeller, grafer etc. efter eget valg.

Indholdsfortegnelse
Alkoholers og phenolers opbygning
Isomeri
- Stillingsisomeri
- Funktionsisomeri
Kemiske og fysiske egenskaber af forskellige isomere alkoholer
Eksperimentel undersøgelse af alkoholers blandbarhed
Forsøgsopstilling
Databehandling

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Stoffer kan være upolære - kaldes også hydrofobe som vil sige fedtopløselige og kan også være polære - kaldes også hydrofile som vil sige vandopløselige.

Polariteten i et molekyle kommer til, på grund af forskelle i elektronegativitet imellem atomerne som danner de kovelante bindinger.

Dette er grunden til at molekylernes opbygning indeholder grupper, som er helt eller delvist elektrisk ladede og på den måde skaber en ladningsforskydning.

Denne figur viser elektronegativiteten for atomer og man kan med den og et andet skema som ses længere nede bestemme om et atom er polært eller upolært. Elektronegativitet (EN), er et tal som angiver atomets evne til at tiltrække elektronerne i en kovalent binding.

Her ses så et skema, som kan bestemme bindingstypen og polariteten ved hjælp af elektronegativitetsforskellen. (EN) - trekanten betyder forskel mellem to atomer angiver, hvor polær bindingen mellem de to atomer er

Fx kan man finde elektronegativitetsforskellen mellem C og H ved at kigge på figuren for elektronegativitet:
C (EN): 2,5
H (EN): 2,1
(EN): 2,5 - 2,1 = 0,4

Ud fra elektronegativitetsforskellen fra tabellen ovenover kan vi se at bindingen er kovalent og derfor også upolær.

En alkohol har faktisk en polær ende og en upolær ende, da der er bundet en OH-gruppe fast i enden ved alle ved alkoholer og oxygen og hydrogen gør vandmolekylerne polære.

Faktisk er ethanol blandbar ved begge men mest polær fordi den ikke har så mange carbonatomer i dens carbonkæde. Efter teorien vil man sige at når man når 3-4 carbon i kæden vil stoffet gå over til at være upolær fordi den upolære del af atomet vil begynde at dominere.

l-butanol opstår som upolær, men teoretisk burde den være polær. Efter antallet af cabonatomer er dette afgørende med, hvor meget alkoholen kan opblandes med f.eks. vand som er meget polært.

Man skal tænke på at 4 carbonatomer med hydrofobe grupper ophæver virkningen af en hydrofil virkning. Betyder at hvis et molekyle har en overvægt at hydrofile grupper i forhold til hydrofobe grupper, vil det være et polært molekyle og omvendt.

Isomeri
I kemi fortæller betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har den samme molekylformel, men deres opbygning er anderledes fra hinanden. Isomerer har også forskellige strukturformler og man skelner mellem forskellige former for isomeri:

På skemaet ovenover kan man se at der er to hovedtyper for isomeri, dette er strukturisomeri og stereoisomeri.