Indholdsfortegnelse
1. Hvilken type stof? ionforbindelse eller ej?
1. Kemiske bindinger
Kemi laboratorieforsøg 3.1
- Et kemisk hævemiddel
- Apparatur & Kemikalier
- Før øvelsen
- Udførelse
- Efter øvelsen
Formål med kemisk hævemiddel
2. Kemisk mængdeberegning
Et Kemisk hævemiddel beregninger
- Før opvarmning
- Efter opvarmning
- Beregninger
- Før opvarmning
- Efter opvarmning
Laboratorieforsøg i kemi 4.4
- Chloridioner i spegepølse
- Apparatur & Kemikalier
- Før øvelsen
- Udførelse
- Efter øvelsen
3. Kemisk mængdeberegning
4. Ioner, ionforbindelser og opløselighed
5. Ioner, ionforbindelser og titrering
6. Eddikesyreprocent i eddike
6. Syrer, baser og titrering
- Eksempel af beregning af [H3O+] ud fra [OH-]:
- Eksempel af beregning af [OH-] ud fra [H3O+] :
7. Syrer, baser og pH
Substitution i alkan
- Forsøgsbeskrivelse:
8. Carbonhydrider og navngivning
9. Carbonhydrider og deres reaktioner
Kemi laboratorieforsøg 6.3
- Jernindholdet i ståluld
- Apparatur & Kemikalier
- Før øvelsen
- Udførelse
- Efter øvelsen
10. Redoxreaktioner og titrering
● Redoxreaktioner
● oxidationstal
● afstemning af redoxreaktioner
● andre eksperimenter

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
● polære og upolære bindinger
○ I kovalente bindinger inddeler man dem i polære og upolære bindinger.

○ Polære: Polære stoffer vil rigtig gerne blande sig med andre polære stoffer. Vand er polært, og blander sig kun med polære stoffer. I skemaet ser man, hvis et stof er polært skal det have en elektronnegativitet på mellem 0,5 eller 2.

○ Upolære: Upolære stoffer er ikke vilde med vand, og vil ikek blande sig med polære stoffer.
Hvis der er tale om stoffer med elektronegativitetforksel på 0 er stoffet upolær.
Mens stoffer mellem 0 og 0,5 også er upolær.

● hydrofobe og hydrofile grupper
- Hydrofile stoffer betyder at de er vandelskende og er stoffer eller stofgrupper der godt vil blande sig med vand, da vandmolekylet gerne vil binde sig til stoffet , som fx sukker

- Hydrofobe stoffer er hermed det modsatte og er vandskyende, I kemien bruges det som betegnelse for et molekyle eller en del af et molekyle, der er upolært, da upolære molekyler ikke er blandbare med vand, fx olie

- Ethanol er både hydrofoob og hydrofil

---

Mad skal indeholde salt for at smage af noget. Man kan sige, at salt er en smagsforstærker. Desværre er en del industrifremstillet mad så stærkt forarbejdet eller lavet af så dårlige råvarer, at maden ikke smager af noget særligt.

Et billigt modtræk hertil er at tilsætte store mængder salt. Et stort saltindhold i maden kan altså for at dække over en ringe kvalitet af fødevaren.

En simpel måde at bestemme en fødevarers saltindhold er at udtrække saltet med vand og dernæst måle koncentrationen af chloridioner i den vandige opløsning.

Koncentrationen af chloridioner i en vandig opløsning kan bestemmes efter en metode, der kaldes Mohrs titrering. Mohrs titrering er en titrering med sølvioner, hvor man som indikator bruger chromationer.

Sølvioner danner tungtopløselig sølvchlorid med chloridioner:

Ag+(aq) + Cl−(aq) → AgCl(s)

Sølvionerne danner også en tungtopløselig forbindelse med chromationer:

Ag+(aq) + CrO42−(aq) → Ag2CrO4(s) (ikke afstemt)

Da sølvchlorid er mere tungtopløseligt end sølvchromat, vil sølvionerne først danne bundfald med chloridionerne. Opløsningen bliver mere og mere mælket af det hvide sølvchlorid.

Når alle chloridionerne har reageret med sølvioner, påbegyndes dannelsen af sølvchromat, der er rødt. Titreringen er altså færdig, når opløsningen begynder at få et rødt skær, der ikke forsvinder ved omrystning.

Mohrs titrering er desuden beskrevet i detaljer på opslag 40.

---

● fældningsreaktioner
○ En fældningsreaktion er en blanding af to forskellige opløsninger, hvori de oprindelige ionforbindelser blandes til nye ionforbindelser som giver anledning til bundfald.

○ I praksis går ionerne sammen i et iongitter, så snart produkterne er af såkaldt tungtopløselig karakter. Det vil kort sagt sige at stoffet har en lav opløselighed.

● simple og sammensatte ioner
- Simple ioner: simple ioner dannes når et atom afgiver eller optager et elektron for at opfylde ædelgasreglen.

- Sammensatte ioner: Består af mindst to atomer og elektrisk ladning, der er altså mere end ét atom, vi kalder det derfor en atomgruppe, hvor de enkelte atomer er bundet sammen af kovalente bindinger. En sammensat ion består af 2 eller flere sammensatte ikke-metaller

● ioner og ionforbindelsers navngivning
- Ved navngivning af de simple ioner navngives positive metalioner ved at tilføje endelsen -ion til metallets navn. Dvs. Na+ kaldes natriumion

- Negative ioner navngives ved at tilføje endelsen -id til ikke-metallets navn. Ved negative ioner undlades endelsen -ion. Dvs. at Cl- kaldes chlorid og ikke chloridion.

- Hvis der er mere end én sammensat ion i en formelenhed, angives en parentes omkring den sammensatte ion. Fx er formlen for calciumphosphat Ca3(PO4)2 da ionforbindelsen består af metalionen Ca2+ og den sam- mensatte ion PO4^3-