Indholdsfortegnelse
Kilde 1: Adolf Hitler. Uddrag fra ”Mein Kampf”, 1925
- Primærkilde eller sekundærkilde?
- Levn eller beretning? Hvordan kan I se dette?
- 1.hånds- eller 2. håndsberetning? Hvordan kan I se dette?
- Er personen subjektiv eller objektiv? Hvordan kan I se dette?
- Hvorfor tror I personen siger, som han gør? Hvad tror I hensigten er? (Kildens tendens)

Kilde 2: Vidneudsagn fra politimand Tögel, medlem af Einsatz-kommando 10a. Vidneudsagn om en henrettelsesaktion, hvor jøder blev skudt ved siden af en brønd, som de faldt ned i. Tögel fortæller i 1988 om sine oplevelser i 1930’erne.
- Primærkilde eller sekundærkilde?
- Levn eller beretning? Hvordan kan I se dette?
- 1.hånds- eller 2. håndsberetning? Hvordan kan I se dette?
- Er personen subjektiv eller objektiv? Hvordan kan I se dette?
- Hvorfor tror I personen siger, som han gør? Hvad tror I hensigten er? (Kildens tendens)

Kilde 3: Den britiske historiker T. Garton Ash om Vesttysklands østpolitik og genforeningen af Østtyskland og Vesttyskland i 1990. Uddrag fra bogen In Europe's Name, London 1994
- Primærkilde eller sekundærkilde?
- Levn eller beretning? Hvordan kan I se dette?
- 1.hånds- eller 2. håndsberetning? Hvordan kan I se dette?
- Er personen subjektiv eller objektiv? Hvordan kan I se dette?
- Hvorfor tror I personen siger, som han gør? Hvad tror I hensigten er? (Kildens tendens)

Kilde 4: Kopi af transportliste fra Sobibór fra 20. april 1943
- Primærkilde eller sekundærkilde?
- Levn eller beretning? Hvordan kan I se dette?
- 1.hånds- eller 2. håndsberetning? Hvordan kan I se dette?
- Er personen subjektiv eller objektiv? Hvordan kan I se dette?
- Hvorfor tror I personen siger, som han gør? Hvad tror I hensigten er? (Kildens tendens)

Kilde 5. Gudrun Hansens beretning om besættelsen på Odder-egnen i 1940-1945. Nedskrevet i 1995. Uddrag.
- Primærkilde eller sekundærkilde?
- Levn eller beretning? Hvordan kan I se dette?
- 1.hånds- eller 2. håndsberetning? Hvordan kan I se dette?
- Er personen subjektiv eller objektiv? Hvordan kan I se dette?
- Hvorfor tror I personen siger, som han gør? Hvad tror I hensigten er? (Kildens tendens)

1) Hvad skal man forstå ved en "arbejder" - og hvilke forskelle var der på arbejderklassens medlemmer?

2) Hvorfor voksede antallet af arbejdere kraftigt i løbet af 1800-tallet?

3) Hvorfor var arbejdernes boligforhold ofte så elendige?

4) Vurdér familiens levestandard med udgangspunkt i tabellen på side 31 (kilde – årsregnskab for tre Hobro-arbejdere).

5) Hvad kendetegnede den internationale socialisme og på hvilke punkter adskilte det nyoprettede danske parti, Socialdemokratiet, sig fra

6) Hvad er forskellen på en fagforening og et parti?

7) Hvorfor tror I myndighederne reagerede så kraftigt på arbejdernes organisering i starten af 1870’erne (bl.a. Slaget på fælleden i 1872)?

8) Hvad betød fremkomsten af arbejderbevægelsen for arbejderklassens arbejdsvilkår i anden halvdel af 1800-tallet? Og hvad indeholdte septemberforliget i 1899?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
"(Den folkelige verdensanskuelse) tror på ingen måde på, at racerne er lige, men erkender (...) deres større eller ringere værd og føler sig på grund af denne erkendelse forpligtet til at kræve, at den bedste og stærkeste sejrer

og at forlange, at den ringeste og svageste bliver underordnet i overensstemmelse med den evige vilje, der hersker over dette univers. (...)

Der findes kun én menneskeret, den allerhelligste (...) nemlig: At sørge for at blodet bevares rent. (...)

En folkestat må derfor i første række sørge for at hæve ægteskabet op fra den konstante raceskændsels niveau, for at (...) avle mennesker i Herrens billede og ikke vanskabte krydsninger mellem menneske og abe."

---

”En yderligere hændelse, som jeg husker, var en storstilet henrettelse ved skydning, som fandt sted ved en brønd på vejen til Kachowska. Der var et hul i steppen på omkring seks-syv meter ved kanten. Tæt ved var rækker af korn.

[…]. Vi politifolk blev kørt til denne brønd i mandskabsvogne. Der var ikke en landsby i sigte i miles omkreds. Der var ikke engang en lade i nærheden.

Ofrene – flere hundrede eller måske endda tusind, mænd og kvinder – blev transporteret på lastvogne. Jeg kan ikke huske, om der var nogen børn.

Disse mennesker blev tvunget til at ligge ned eller knæle omkring 100 meter fra brønden i en lavning, som var blevet udhulet af regnen, og at tage deres overtøj af dér.

De blev stillet op ti ad gangen ved siden af brønden og blev så skudt af en timandspeloton, hvoriblandt jeg selv var. Når de blev skudt, faldt folk forlæns ned i brønden.

Nogle gange blev de så skræmte, at de sprang ned i live. Pelotonen blev udskiftet mange gange. På grund af det psykologiske pres, som også jeg var udsat for ved skydningen

kan jeg ikke længere, uanset hvor meget jeg prøver, sige, hvor mange gange, jeg stod ved hullet, og hvor mange gange jeg blev afløst.