Abort | SO

Indledning
I slutningen af 1960 ́erne forsøgte man for første gang at få indført den frie abort i Danmark. Debatten omhandlede ikke kun et krav om indførelsen af den frie abort, men også om den køns- og seksualmoral, der i årtier havde hersket i det danske samfund.

Den frie abort I Danmark blev indført i 1973, og i dag foretages årligt omkring 15.000 aborter i Danmark.

Emnet er valgt på baggrund af, at det stadig er aktuelt i dagens Danmark, såvel som i hele verden.

Foreninger imod den frie abort får stadig løbende nye tilhængere og debatten omkring dette emne er ikke en sjælden ting at spotte i medierne.

Flere lande begynder at stramme deres abortlovgivning, blandt andet Norge, Tyrkiet og visse stater i USA.

Jeg vil i opgaven redegøre for indførelsen af aborten i Danmark, for at skabe et overblik over den historiske udvikling.

Derefter vil jeg analysere udvalgt materiale fra abortmodstandere, såvel som aborttilhængere og diskutere etiske dilemmaer ved en abort.

Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering..............2
Metode .......................3
Besvarelse af problemformulering.................4
Konklusion ..................11
Litteraturliste og bilag .......... 12

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De har tidligere opsat provokerende plakater med deres budskab, og de har opført en abortmindelund på Sjælland, hvor man kan mindes de uskyldige ofre for den legale abort.

Retten til liv er meget direkte i deres ”markedsføring”. De forsøger at appellere til folkets følelser, ved hjælp af appelformen patos.

Det ses blandt andet tydeligt ved de opsatte kors. Deres sprogbrug indeholder også stærke ord som fx død, retten til liv, at tage hånd om livet og mord.

Deres aktioner kan hurtigt virke stødende og grænseoverskridende, men det er på den måde, at de får skabt sig den ønskede opmærksomhed og omtale.

”Når ord ikke rækker længere, må man gå på gaden”, som der står på deres hjemmeside. ”Vi ønsker med symbolhandlinger og aktioner at vække vort folk til at se abortens barske virkelighed i øjnene og tage ansvar for det ufødte barn”.

Som modsvar på abortmodstandernes aktioner, opstår der ofte modaktioner fra aborttilhængerne.

Teolog og debattør Iben Tranholm skrev den 21 september 2013 en kronik i politikken, hvor hun ytrede sine tanker omkring den frie abort og hvorvidt den burde afskaffes. Overskriften på kronikken hedder ”Abort er som en kræftsvulst”.

Iben Tranholm skriver om, at abort er som en kræftsvulst, som spreder sig og skaber unødvendig død ”Abort er som en kræftsvulst, der spreder sig og danner metastaser i andre organer.” (Bilag 2 s. 9).

Hun sammenligner også abort med barnemord ”...et menneske kan defineres som et menneske allerede i og fra befrugtningsøjeblikket” (Bilag 2 s. 2).

Hun mener ikke at valget om abort skal træffes af den enkelte kvinde selv, og råder kvinder til at få børn i en tidligere alder, end hvad gennemsnittet er på nu.

Hun mener at programmer som ”de unge mødre”, er med til at få de unge forældre til at fremstå som umodne stakler og sociale tabere, som har fravalgt en abort.

Hun mener, at et program som dette, kan være med til, at unge gravide vælger en abort frem for at beholde barnet.

I løbet af artiklen kommer hun også ind på ulemperne ved at få børn i en sen alder, og som belæg bruger hun den demografiske konsekvens.

Antallet af børn pr. kvinde er nemlig faldet fra 2,1 til 1,73. Det gør, at vi får svært ved at opretholde det nuværende befolkningstal (Bilag 2 s. 7).

Størstedelen af argumenterne og påstandene i kronikken er baseret på videnskabelige undersøgelser. ”Det er også videnskabeligt påvist, at et menneske kan defineres som et menneske allerede i og fra befrugtningsøjeblikket” (Bilag 2 s. 2).

Det er med til at forstærke hendes brug af etos, idet hun danner sine holdninger ud fra videnskabelige undersøgelser. Hendes brug af logos styrkes også, idet hun bruger data fra undersøgelser.

Iben Tranholm bruger også logos og patos, når hun lægger vægt på det ufødte barns rettigheder ”Den nuværende abortlovgivning tilgodeser alene moderen, hvorimod barnet er forsvarsløst.

Hvad er det logiske argument for, at kvinders rettigheder skal stå over det ufødte barns? Hvorfor er de ikke ligestillede?” (Bilag 2 s. 6). Derudover skriver hun også ”..

Hvad med folk i fuld narkose, som ikke er ved bevidsthed? Har vi lov til at slutte deres liv i det øjeblik, og er de faktisk ikke rigtige mennesker under en operation?

Og hvad med mennesker i koma – er de heller ikke rigtige mennesker?” (Bilag 2 s. 4). Hendes brug af argumentet omkring folk i narkose eller koma, får moralen frem i læseren, og skubber deres tanker over imod overvejelse om det etiske dilemma aborten egentlig handler om.

Kronikken kan virke objektiv med alle de videnskabelige undersøgelsesbelæg der forekommer, men kronikken er særdeles subjektiv. Gennem hele kronikken kommer Iben Tranholms egne holdninger frem.

Det ses fx ved hendes ordvalg af ”Betonfeministisk” (Bilag 2 s. 2) og ” Ironisk nok udsætter kvinder i dag fostre for en lignende undertrykkelse….” (Bilag 2 s. 6).

Kronikken berører nogle meget grundlæggende punkter, nemlig hvornår er fosteret et barn, og er det på noget tidspunkt et liv man tager.

Ifølge den danske lovgivning er det ikke ”okay” at stoppe en graviditet på 22, 28 eller 30 uger, medmindre du har en helt særlig grund.

Men hvorfor er det så mere acceptabel at stoppe den ved 12 uge, hvis et menneske kan defineres som et menneske allerede i og fra befrugtningsøjeblikke.

Ethvert menneske burde overveje at give abortspørgsmålet mere omtanke, så den frie abort ikke bare bliver en selvfølge, men et valg med omtanke.