Indledning
Jeg er på vej over til min veninde og jeg er meget spændt, fordi vi skal ned og købe en graviditetstest. Hun mistænker, at hun er gravid. Jeg banker på døren og der bliver åbnet med det samme. Jeg kan se, at hun er klar på at tage afsted hurtigst muligt.

På vej ned til apoteket, snakker hun ikke og jeg kan se på hende, at der går mange tanker rundt i hovedet på hende. For at være ærlig, ved jeg ikke helt, hvorfor hun er så bange og nervøs.

Det må jo være fantastisk at være gravid. Vi går ind på apoteket, og hun spørger om hun kan få lov til at købe en graviditetstest. Apoteksdamen kigger underende på hende og spørger:
”Er den til dig?” og min veninde svarer:

Uddrag
”Ja, er der noget galt i det?” og går ud med det samme efter hun har fået testen. Jeg kigger forvirrende og går ud efter min veninde med det samme. Vi når hjem og jeg er meget spændt på hvad testen kommer til at vise.

Men tværtimod er min veninde nervøs og hun føler egentlig ikke, at hun har lyst til at tage testen. Jeg bliver ved med at prøve og muntre hende op, så hun ikke er så nervøs mere. Pludselig kigger hun på mig, og tager graviditetstesten og løber ind på toilettet.

Jeg venter spændt udenfor og pludselig ser jeg døren åbne stille og roligt. Jeg kan se, at hun går grædende og chokeret ud. Jeg kigger på hende og spørger med det samme: ”Er du gravid?” og hun giver mig testen. Jeg kan se den viser positiv.

Jeg skriger og får tårer i øjnene af glæde. Jeg skynder mig at kramme hende og sige tillykke osv. som næsten alle mennesker ville gøre, i sådan en situation. Men i det jeg giver hende en krammer og ønsker hende tillykke, kan jeg se på hende, at hun stadig græder og pludselig bryder hun helt sammen. Jeg går i panik.

Først troede jeg, at hun græd af glæde, men efter hun brød sammen, kunne jeg med det samme se, at det var fordi hun ikke var glad. Tværtimod var hun ked af det og sur. Vi sætter os over på sofaen og jeg begynder stille og roligt at spørge ind til, hvorfor hun egentlig blev så ked af det og frustreret.