Indledning
I dagens Danmark har begge forældre forsørgelsespligt over for deres barn, uanset om de bor sammen med barnet eller ej.
Det betyder at hvis man som forældre har et fællesbarn, men barnet kun bor hos f.eks. moren, er faren stadig tvunget til at betale et bidrag til barnets forsørgelse, til barnet er fyldt 18 år.
Men det er langt fra alle danskere, der er enige med den ordning. En af de mange uenige er professoren i etik
Thomas Søbrik Petersen, som tilbage i 2016 d. 15. februar skrev en artikel i Politiken ”Hvorfor skal Adam betale børnepenge, når Eva har bedraget ham?”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Thomas Søbrik Petersen har valgt at skrive sin artikel i politiken, for at ramme en bestemt målgruppe, med et bestemt formål.
Målgruppen der læser Politiken, er meget jævnt fordelt. Det er ca. 50% kvinder og 50% mænd, hvor aldersgruppen for mænd er omkring 40 år, og aldersgruppen for kvinder er omkring 50 år.
Hans formål med artiklen er jo at han gerne vil formidle emnet ”juridisk abort” til så mange som muligt.
Derfor er Politiken en god platform at skrive om indholdet på, da læserene er over 18 og på den måde kan stemme om en samfundsændring.
I modsætning til et socialt medie, ville målgruppen højst sandsynligt være under 18 og derfor ikke have mulighed for at stemme.
Etikeren bruger ikke kun retoriske virkemidler, han gør også brug af sproglige virkemidler, så som overdrivelser. Hans første eksempel i tekste med Adam og Eva er en smule overdrevet, hvilket han også selv nævner.
”Eksemplet med Adam og Eva er forhåbentligt ikke noget, der sker særlig ofte i den virkelig verden”.
Han gør læseren klar over at det forhåbentlig ikke forholder sig præcis sådan, men vælger stadig at bruge eksemplet, for overdrivelse fremmer forståelsen.
Når vi som mennesker hører et spørgsmål, spidser vi som realt øre. Derfor er det en rigtig god ide at bruge retoriske spørgsmål for at få læserens opmærksomhed, inden taleren kommer med sit vigtige budskab.
Det får læseren til at tænke og reflektere over budskabet, uden direkte at skrive et svar. I artiklen bruger Thomas Søbrik Petersen nemlig et par retoriske spørgsmål:
”Er det rimeligt, at vi har en lovgivning, der forpligter Adam til at betale disse omkostninger, som jo primært er et resultat af, at han er blevet udsat for løgn og bedrag?”
Her giver han modtageren plads til at tænke og overveje situationen. I modsætning til Amalie Kestler. Hun har også skrevet en artikel om juridisk abort i Politiken tilbage i 2016 d. 14. februar.
Amalie har dog bare et helt andet formål med hendes artikel. Hun synes det er rent ud sagt forbløffende, at Danmark overhovedet diskuterer ”juridisk abort” og derfor er overskriften på hendes artikel også med en helt anden tone ”Skyl juridisk abort ud med badevandet”.
Skriv et svar