Danskhed er en moderne opfindelse | Analyse | Irene Petersen

Indledning
For et år siden, en kold oktober eftermiddag i Kolding, sad jeg og så fjernsyn. På skærmen meldte Rasmus Paludan, lederen af det indvandrerkritiske politiske parti Stram Kurs, sin ankomst.

Bølgerne gik højt, da vært Johannes Langkilde interviewede den racismedømte partistifter i TV Avisen. Værten spurgte ind til Paludans tidligere udtalelser om, at han vil forbyde islam i Danmark, og at der som udgangspunkt kun skal bo danskere i Danmark.

Men hvad er danskhed og hvornår er man egentlig dansk? Ifølge nogle er man dansk når man er dansktalende, har danske forfædre

har bestået ”danskertesten” og er villig til at gå i krig for fædrelandet. Eller er man? Det er noget som tit bliver debatteret, defineret og diskuteret.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I 2001 skrev præst og tidligere politiker for Dansk Folkeparti Søren Krarup artiklen ”Søren Krarup: Hvad er det at være dansk?”.

I artiklen slår Søren Krarup hårdnakket fast at være dansk er at være dansker, ifølge ham vil det sige: ”at være barn af Danmarks historie, af det danske sprog, af det danske folks liv og levnedsløb.” .

Men skal man virkelig have danske forfædre for at være en vaskeægte dansker? Ifølge Søren Krarup, så skal man altså have danske rødder, så langt tilbage som ens forældre, bedsteforældre, oldeforældre og forfædre kan huske.

Men hvad nu hvis ens forældre emigrerer til udlandet, så man ender med ikke selv at tale det danske sprog, man ved ikke noget om Danmark og dets kultur.

Den eneste tilknytning man har er, at ens forældre kommer fra det lille land der ligger nord kaldet Danmark, er man så stadig dansker?

Det vil Søren Krarup mene, for når man er dansk, så er man dansker. Han vil også mene, at adopterede ikke er danskere.

For adopterede har ikke noget dansk i deres stamtræ, måske ikke engang skandinaviske eller europæiske rødder.

Men alligevel har adopterede ikke kendt til andet end den danske levevis, det danske sprog og den danske kultur. Men fordi de ikke har danske aner, så er de ikke danskere.

Men kan de ikke alligevel føle sig som danskere og være en del af det danske fælleskab? Ifølge Søren Krarup, nej.

Professor og Mellemøsten-ekspert Sune Haugbølle, som i 2013 skrev artiklen ”Debat: Jeg kan ikke mærke danskheden” kaster lys på kulturen, hvor han mener at fortællingen om enhedskulturen er på mode .

I artiklen kritiserer han fortællingen om det pæredanske og det multikulturelle, og forståelsen for ”os og dem” og ”vi og de fremmede”, han mener at vi ikke hver især udgør veldefinerede klaner, fasttømrede kulturer .