Indledning
Hvornår kan vi sige af en indvandrer er integreret? Modvirker eller medvirker moskeerne til integration? Og hvorfor overhovedet integrere sig? Hvem er det der har ansvaret, for at indvandrer bliver integreret i det danske samfund?

Det er nogle af de spørgsmål der er hyppigst stillet, når emnet “integration” drøftes. Den danske integrationspolitik, har været beskyldt for at forveksle integration med assimilation, hvor indvandrer skal fravælge sin egen kultur og derefter erstatte den med den danske kultur.

Integration har været et diskussionsemne i dansk politik de sidste 20 år (00.18 - 00.25), og er et af de emner, der optager danskerne mest.

Et politisk stridspunkt har længe været moskeernes rolle og indflydelse på danske muslimer. Unge må ikke blive “for danske” (00.30 - 00.34), og splittelsen fører til konflikter, der gør, at de unge må flygte fra deres familier.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Dokumentaren ar bragt sandheden frem, folk har set realiteten i det muslimske samfund og folk har turde stille sig op og selv tage ansvar overfor sit eget liv.

“Frygt Allah brødre og søstre” (00.09 - 00.10), er blevet sagt i en af moskeerne, og er ligesom et påstand omkring Allah eller imamerne ser alt hvad man gør.

Det er et autoritetsargument og et erfaringargument der kommer i spil, da de henviser til deres gud. Allah er den største, og derfor er det et stærkt kort imamerne har trukket.

Der bliver indirekte fortalt at man passe på med at blive for dansk (00.30 - 00.34), eller hvis man ikke følger de muslimske normer.

Det er lidt ligesom at fortælle at de ikke må integrere sig i det danske samfund, og derfor modstrider imamerne og moskeerne jo dette med at blive integreret (00.55 – 01.04, 01.22 – 01.30, 01.43 – 01.46).

De udstråler til medierne at de gerne vil være en del af samfundet og vil rette sig ind efter de danske love og regler, men med skjult kamera ser vi sandheden bag 4 vægge og en lukket dør. Hele situationen har sat sit mærke, og har været en ny begyndelse for mange.

Nogle muslimer har haft brug for en ny begyndelse, efter at gået i skyggen af imamerne. De har ikke kunne være sig selv, og er blevet frarådet at sætte sig ind i det danske samfund, og fraråder endda at de skal gå til danskerne (00.42 – 00.45).

Imamerne og moskeerne har et kæmpe ansvar, for at udrette det de siger de ønsker, til medierne og politikerne. Men i stedet for at sætte et fokus på det forkerte som moskeerne og imamerne gør, skal man tænke på ofrene: muslimerne.

De har den centrale rolle gennem dokumentaren. Fokusset bliver lagt på moskeerne, men det er kort og konkret muslimerne som er protagonisterne.

Det er dem vi skal få en medfølelse med, og det er deres centrale kritiske situation som vi skal sætte os ind i (01.06 – 01.11). Men den antagonistiske birolle er imamerne, moskeerne, familierne og den religiøse- og sociale kontrol.

Der er nogle sidehistorier fra alle disse biroller, som har en samlet forbindelse til hovedhistorien, men de underbygger også den centrale kritik. Sympati er ikke noget som antagonisterne udstråler, men derimod magt.

Det er også godt at have magt, men til en bestemt grænse. Og det er også godt at nogle personer har magt, men bare ikke når de misbruger den til at bl.a. gå mod de danske regler og love (01.31 – 01.38, 02.14 – 02.17). Og de gør imamerne f.eks. og det skaber en ydre konflikt.

Det ser vi ved at med de skjulte kameraer, bliver imamerne filmet fra frøperspektiv og med halvnær kameravinkel. Det kommer til udtryk ved at imamerne skal virke truende og farlig, og det sker når man ser dem nede fra og tæt på.

At de føles store og angribende mod en, og det er det kameraet vil have vi skal tænke om imamerne (00.41 – 00.43).

Og der er dæmpet lys, mange skygger som gør det lidt uhyggeligt og man føler sig utryg. Når lyser bliver dæmpet, kommer der sådan en følelse af ukendthed og sorg.