Indledning
Der har altid været flygtninge i form af mennesker, der af en eller anden grund ønsker en anden tilværelse end den de har, og derfor søger til andre lande.
I Europa har vi i mange år været modtagere af flygtninge fra Mellemøsten og Afrika, og diskuteret heftigt i medierne hvor stort et problem det er, at alle disse mennesker risikerer at ende op hos os.
Kunne det tænkes, at de er skæbner som har lidt, og som blot forsøger at skabe en fredelig tilværelse for sig selv og deres familier?
Er det vores problem, og skal vi overhovedet føle med dem og for dem? Tænker vi overhovedet på hvor godt vi har det ift. dem, eller holder vi bare afstand for ikke at blive følelsesmæssigt involveret ?
Bag Bakkerne, kysten, kaster lys på forskellene mellem dem og os, og sætter tanker og følelser i gang undervejs i digtet, som man ikke havde set i starten.
Indholdsfortegnelse
Emma
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Bag bakkerne, kysten er et digt der tager læseren igennem en følelsesmæssig rejse. I starten virker det en smule tungt og uden handling, men jo længere man kommer hen i digtet
des tydeligere bliver meningen og formålet med digtet, og man bliver følelsesmæssigt fanget af indholdet.
Woetmanns lyriske digt, er karakteriseret ved at det er kortfattet og intenst omend det er langt, og indeholder ikke en central historie med en start og en slut , men mere en række tanker, følelser, stemningsudtryk, som præsenteres billedligt igennem hele digtet.
Det lyriske jeg kommer til udtryk i form af ”Min krop” som hver eneste strofe starter med. ”Min krop” refererer til den vestlige eller Europæiske befolkning, og ”Min krop er ikke” omtaler konsekvent flygtninge som et folk.
Motivet med digtet indeholder en tosidighed, på den måde at det beskriver hvor godt, trygt og bekymringsfrit vi har det i den vestlige verden på den ene side
og hvor skidt, farligt og usselt de flygtninge som forsøger at finde til Europa har det på den anden side.
Denne tosidighed præsenteres med en dyb kløft imellem de to lejre, dem og os. Woetmann forsøger at få åbnet vores øjne op for den elendighed flygtningene oplever under deres flugt
med henblik på at sætte følelser i gang hos læseren, som ikke bare gør at man føler medlidenhed, men også at man skal handle og være medansvarlig.
Digterjeget bruger den indre verden til at beskrive hvor godt vi i den vestlige verden har det. Dette kommer til udtryk når han fx siger ”Min krop er korngule marker, og den milde vind i træerne i en lysning i skoven”.
I denne strofe beskriver digterjegets følelser og stemning som noget let, bekymringsfrit og i det hele taget en positiv stemning.
Når digterjeget derimod siger ”Min krop er ikke skibets motor, ikke den tætte lugt af diesel”. Denne strofe beskriver en situation udefra og ind
og er dermed en ydre verden observation , som om digterjeget hænger over båden og kigger ned på den frygtlige situation, som flygtningene befinder sig i .
Skriv et svar