• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1463

Indholdsfortegnelse
Analyserende artikel om fremstillingen af flugt og forholdet mellem ”dem” og ”os”

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ved flygtningekrisen i 2015, endte store grupper af asylansøgere med at gå af motorvejene op gennem Europa.

Hele krisen og dens mediedækning gik hurtigt op i tal og statistikker, samtidigt med at en panikagtig stemning indtog EU landene.

Vi får sjældent et faktisk indblik i den anden side af historien, som er den farefulde og traumatiserende rejse, som mange flygtninge har været igennem.

Et digt, kan med sine poetiske og rytmiske egenskaber, ramme noget i læseren, som ellers ikke opleves i andet litteratur.

Når det gælder vigtige og barske emner som krig og flugt, der ellers er svære at komme omkring, kan et digt, med sine mange virkemidler, formidle historier på en meget rørende og tankevækkende måde.

Bag bakkerne, kysten (2017), er et eksempel på netop dette. Med sit meget struktureret ydre, samt dets meget direkte kontrast mellem to verdner, efterlader det moderne digt, læseren påvirket, og med meget til eftertanke.

Digtet, Bag bakkerne, kysten, er skrevet i 2017 af forfatteren Peter-Clement Woetmann. Langdigtet udkom som følge af den massive flygtningestrøm der ramte Europa i 2015.

Digtet fungerer også som en klagesang til den verden vi lever i i dag og vores forhold til flygtningekrisen, idet Woetmann mener at vi lukker af, og ikke forholder os til det der virker fjernt og abstrakt.

Gennem digtet veksles der mellem ”Min krop er” og ”Min krop er ikke”. Den første del består af udsagn om kysten, korngule marker og den blå himmel, som sammenlignes med udsagn om lugten af diesel, containerskibe og de orange redningsveste.

Altså opstiller digtet en tydelig kontrast der omhandler ”dem” og ”os”, hvor ”dem” beskriver de mange tusinder af flygtninge der omkom i forsøget på at nå Europas grænser hen over middelhavet.

”os” beskriver derimod de mange Europærer der bare står og ser på, og enten er ligeglade eller ikke ved hvad de skal stille op. Dette er også centralt i digtets samlede formål.

Woetmann ønskede med sin bog at give læseren mulighed for at forholde sig til verdens og flygtninges situation.