Hvorfor er kvinder så kedelige | Analyse | Christina Y. Petersen

Indledning
Hvorfor er kvinder så kedelige? Det kan man jospørge sig selv om. Men er det alle kvinder? Og hvad definerer en kedelig kvinde? Ifølge teksten er kvinder blevet mere kedelige og får ikke udrettet ligeså meget som de gjorde i 1960´erne.

Hun vil gerne provokere kvinder til at tage sig mere sammen, og snakke mere om hvad de udretter på deres arbejdsplads, i stedet for mad, mænd, bolig og børn. I nutiden er der ikke de samme kønsroller, og kvinder har ikke bestemte opgaver mere.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Hun holder altså̊ ikke noget tilbage, siger sin mening og det bliver sagt på den måde det skal siges. Som sagt tidligere er hendes mål at ramme kvinderne og gerne hårdt, så̊ de forstår det og bliver provokeret at det. Det hjælper sproget også̊ meget med.

Når hun skriver tingene direkte, så̊ bliver man også̊ lettere provokeret (muligvis også̊ over sproget) og bliver på den måde fanget af artiklen.

Et af de mest centrale og brugte ord i af artiklen er ordet ’tøseaften’, hvilket bliver brugt som påstand for at kvinder har mange af disse og bruger dem helt forkert, hvorimod hun mener at mændene bruger deres aftener sammen rigtig fornuftigt, hvor der kun bliver snakket om arbejde og hvad de har gjort af gode erindringer i løbet af ugens løb.

Dette kan skabe en diskussion, da der er delte meninger om, hvad der bliver snakket om til sådanne hygge-aftener.

Da det kun er hendes mening og hun ikke ved hvad der sker til enhver tøseaften, så hun har ikke et ordentligt belæg, da det kan være meget forskelligt og dette kun er hendes syn på det.

Også̊ ”anerkendelse”bliver der lagt stor vægt på i denne sammenhæng.

På første side nederst bliver der sagt:

”Næ, de får deres anerkendelse igennem veninders godkendelse af at være tidens perfekte mor/hustru/vært.” Som indeholder både tøseaften og anerkendelse, og med denne sætning beskriver det godt hvad hun mener tøseaftener går ud på, altså̊ blandt andet anerkendelse.

Igen er det en påstand hun påstår, og hun har ikke et direkte belæg for det.