Problemformulering
Hvad går debatten op til loven ud på og hvordan er der sammenhæng mellem Thit Jensens arbejde og abortloven 1937? Er der samme argumenter?
For at kunne besvare dette spørgsmål vil jeg redegøre for perioden før abortloven af 1937 og fortalere for prævention, analysere ”frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelses” af Thit Jensen og bruge den kildekritiske metode til mine historiefaglige materialer
og afslutningsvis vil jeg vurdere hvilken effekt Thit Jensens arbejde har haft for abortloven 1937 og diskutere forskellige synspunkter på prævention, abort og børnebegrænsning.
Indledning
I min DHO har jeg valgt at skrive om abort, prævention og børnebegrænsning fordi abort stadig er et omdiskuteret emne i dag og et omdrejningspunkt for etiske, religiøse og videnskabelige debatter .
Jeg synes derfor det er interessant at undersøge det daværende synspunkt. Fri abort, prævention og børnebegrænsning har igennem tiden været et omdiskuteret emne i det danske samfund.
Faktisk var Danmark et af de første vesteuropæiske lande der gennemførte adgang til fri abort . Abort er et udtryk for afbrydelse af en uønsket graviditet før fostret er levedygtigt, altså inden 28 uger efter graviditetens begyndelse .
Det var faktisk først i 1973 at loven om retten til fri abort uanset hvad blev gennemført, selvom der har været kæmpet om det siden 1920’erne
hvor at lægen J. H. Leunbach havde en stor betydning. Leunbach var inspireret af den socialistiske tankegang og ønskede bedre levevilkår for arbejderkvinder
så han gik derfor ind for at kvinder skulle have ret til abort, hvilket gjorde at Leunbach blev omtalt som fosterslagter .
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Problemformulering 3
- Metode 3
Redegørelse 4
- Perioden Før Lov Om Foranstaltninger I Anledning Af Svangerskab M.m. 18. Maj 1937 4
- Fortalere for Kampen Om Prævention 4
Analyse 5
- Retorisk Analyse 5
- Kildekritisk Analyse 9
Vurdering/diskussion 11
- Hvilken Effekt Havde Thit Jensen På Abortloven 1937 11
- Forskellige Synspunkter På Børnebegrænsning 11
Konklusion 12
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der var rigtig mange fortalere i kampen om prævention. Johanne Næser (1887-1974) var en af de første danske læger, som gik ind i kampen for prævention.
Den amerikanske kvindesagskæmper Margaret Sanger (1879-1966) havde gjort Johanne Næser opmærksom på præventionsmidlet hættepessar og Næser satte derefter gang i en debat om hvorvidt det var en god eller dårlig opfindelse.
Forfatteren Thit Jensen (1876-1957) var også inspireret af Margaret Sanger og holdte foredrag om frivilligt moderskab rundt omkring i landet.
Thit hjalp kvinder ved at sende dem til konsultation hos Johanne Næser og J. H. Leunbach. Thit Jensen og Johanne Næser stiftede sammen Foreningen for seksuel oplysning i 1924.
Lægen J. H. Leunbach (1884-1955) havde stor betydning i seksualoplysning og i 1924 åbnede han en klinik hvor han gav gratis rådgivning til kvinder.
Han gik et skridt længere og foretog ulovlige aborter for at hjælpe de arbejdende kvinder, hvilket endte med at han kom i fængsel.
Lærer Marie Nielsen (1875-1951) stiftede arbejderkvindens oplysningsforening i 1925 og i hendes blad annoncerede hun bl.a. for Leunbachs klinik
---
Thit Jensens tale ” Frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse” blev for første gang holdt i 1924 og omhandler frivilligt moderskab.
Talegenren er både den informative og politiske fordi at hun først og fremmest vil belyse og forklare et bestemt emne, men hun prøver bl.a. også at overbevise modtageren om, at kvinder bør oplyses om prævention.
Hendes tale er meget lang og delt op i 3 dele: de ugifte, de gifte og samfundet. Hun starter ud med at sige, at frivilligt moderskab ikke er en kvindesag, men derimod en sag rejst af nationaløkonomen Malthus.
”Kultiveret Forældrefølelse, eller som vi herhjemme har kaldt det, “Frivilligt Moderskab”, lyder som en Kvindesag, men det er det ikke, det er en Sag, der for godt 100 Aar siden rejstes at en Mand i England, National-Økonomen Malthus.” 11.
Han mente at ”Jordens Produktion af Fødemidler holder ikke Tempo med Jordens Produktion af Børn” 12 , så med andre ord påstod han, at børnebegrænsning resulterede i ingen sult.
Det er rigtig godt arbejde af Thit, at hun allerede inddrager en autoritet i hendes tale, for at skabe troværdighed og vise at hun har styr på hendes fakta.
Hun bruger også etos rigtig meget fra linje 28-40, hvor hun nævner Dr. Anette Jacobs, Dr. William Robinson, Margaret Sanger, Dr. Marie Stopes, professor Wickells, Dr. Anton Nystrøm og Dr. Kate Anker Møller, som alle har noget at gøre med prævention, verden over.
Hun bruger også en logos appel til at belyse noget fakta/statistik, ”Tværtimod, af 1000 fødte Børn har Holland kun 27 uægte, hvor vi her i Landet har hvert 4de eller femte Barn uægte.
Det er en alvorlig Forskel.” 13 , hvilket også er et sammenligningsargument. Talens påstand er at kvinder skal oplyses om prævention så de selv kan bestemme hvor mange børn de vil have.
Belægget er at kvinder er angst for at blive gravide, som skaber en hjemmel der hedder ”hvis kvinder er angst for at blive gravide, så skal de oplyses om prævention”.
Skriv et svar