A/S marionetter – Ray Bradbury

Indledning
”A/S marionetter” er en sciencefiction novelle skrevet af den amerikanske forfatter Ray Bradbury i 1949. Den er efterfølgende kommet i novellesamlingen ”The illustrated man” der blev udgivet i 1951. I novellen beskriver Bradbury en konflikt mellem menneske og maskine, for at forsøge at advare omkring menneskets afhængighed af teknologien.

Uddrag
I løbet af novellen stifter man bekendtskab til de to hovedpersoner Smith og Braling og til marionetterne Braling to og Nettie og Mrs. Braling. Smith har været gift med Nettie i 10 år, men det er ikke i et godt forhold.

Dette bliver tydeligt når Nettie viser sig værne en marionet og når Smith bliver lykkelig over muligheden for en marionet: “Om to måneder får jeg mulighed for at komme til hægterne igen efter at være blevet mast til på den måde. Om to måneder kan min hånd begynde at hele, efter hele tiden at have været knuget. Om to måneder kan min opsvulmet underlæbe begynde at få sin rette facon igen.

Det er ikke fordi jeg er utaknemlig..”(S.183-184 l.30-3) For Smith vil gerne være i kontrol over sit liv og måske være lidt selvglad, imens han samtidig vil have et godt ægteskab, for han vælger jo ikke at blive skilt.
Og på det punkt er Braling og Smith ens. For de vil begge to være lidt selvfiske, men samtidig have det godt med deres koner. Braling har også været gift med sin kone i 10 år.

Dog startede deres forhold ufrivilligt, idet der ikke rigtig var kærlighed. ”»Du elskede hende ikke. Det sagde du også til hende ikke? «»Jeg kan huske, at jeg udtrykte mig ganske tydeligt om det emne»” (S.180 l.1-3) Braling ville gerne have udlevet sin drøm om at komme til Rio, men valgte at blive gift

”Jeg havde min forretning at tænke på og også mine forældre.”(S.180 l.5) Så da han derfor ser sin muligheden for at komme til Rio med en marionet, bliver han ikke mindst lykkelig, men får også muligheden for at være lidt selvfisk. ”Jeg er glad for, at han også bliver lykkelig” (S.185 l.31) og hvad man ikke ved har man ikke ondt af.

Hvad men ikke ved har man ikke ondt af er også et af novellens temaer. Samt det med at ingen mennesker er ens også selv om man laver en tro kopi. For blandt andet var Braling ikke så forelsket i sin kone som Braling to er.
Novellens budskab er derimod det at være bange for teknologien, bange for det ubekendte. For novellen er Bradburys bud på et fremtidsbiled, hvor teknologien har taget over.

I slutningen opdager Braling at han ikke har kontrol over marionetten som han troede han havde. Her kunne Bradbury måske ikke kun hentyde til at robotter kunne være farlige, men også at de ikke tager hensyn til mennesket.